Danske Bank facade

København

Nyt Danske Bank-domicil

Commissioning er med til at skabe innovativt domicil

Danske Banks nye domicil i København skal i fremtiden kunne huse 4000 medarbejdere og have cirka 1000 gæster på besøg på én og samme tid.

En effektiv bankdrift kræver en effektiv driftsteknik i det nye domicil. Til det formål står Sweco for commissioning-processen, som samtidig er med til at sikre, at byggeriet opnår en LEED-bæredygtighedscertificering.

Lokation
København
År
Forventes realiseret i 2023
Kunde
Danske Bank
Areal
81.000 m2
Bygherre
Projekt Nord
Ydelser
Commissioning
Arkitekt
Lundgaard & Tranberg

Commissioning-processen

Processen omfatter fagområder som bygningsautomation, ventilation, VVS, køl, termisk indeklima, dagslys, akustik, klimaskærm og monitorerende commissioning. I forhold til den monitorerende commissioning arbejder Sweco med følgende fagområder:

  1. Kontraktuelle forhold (BIM, IKT, digital levering til FM)
  2. Varme
  3. Ventilation
  4. Køling
  5. Brugsvand
  6. Grundvandspumper og drænpumper
  7. Bygningsautomation
  8. Elinstallationer
  9. UPS
  10. Solceller
  11. Klimaskærm
  12. Monitorerende commissioning
  13. Termisk indeklima
  14. Akustik

Sweco samarbejder tæt med bygherre og bygherrerådgiver omkring processens gennemførelse.

LEED Enhanced Commissioning

Det er et ønske fra bygherres side, at domicilet skal bæredygtighedscertificeres med en LEED-certificering. Commissioning-processen bidrager i den forbindelse med at opnå den såkaldte LEED Enhanced Commissioning (LEED v4).

Derudover følger processen retningslinjer i standarden DS 3090:2014, ”Commissioning-processen for bygninger – Installationer i nybyggeri og større ombygninger”.

I henhold til DS3090 leveres følgende ydelser:

  1. Oprettelsen af en commissioning-organisation
  2. Opstilling af commissioning-krav
  3. Granskning af henholdsvis projektforslag og hovedprojekt
  4. Planlægning af brugerundervisning
  5. Påvirkning og tilsyn af egenkontroller, indreguleringer og test
  6. Test af tekniske installationer inden aflevering
  7. Gennemgang af byggeriet 10 måneder efter afleveringen

Vil du vide mere om vores projekter?

Send os dit spørgsmål og vi kontakter dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.