Transport og Infrastruktur: mobilitet i fremtidens byer og samfund
Bæredygtig transport og mobilitet er afgørende for at sikre velfungerende byer både nu og i fremtiden. Vores eksperter planlægger og designer infrastrukturløsninger, der hjælper morgendagens byer med at imødekomme den voksende befolkning og fremtidens mobilitetsbehov i land og by. Vi arbejder helhedsorienteret og tværfagligt. Det betyder, at vi tænker hele vejen rundt om vores kunders infrastrukturelle problemstillinger og sikrer, at vi skaber multifunktionelle løsninger, der tager højde for det moderne samfunds krav til fremkommelighed, økonomi, fleksibilitet, pris og bæredygtighed.
Vi leverer rådgivning indenfor alle former for infrastrukturprojekter og arbejder med alt fra veje, jernbaner og metro, broer og havne til klima- og kystbeskyttelse og geoteknik. Og vi bruger integrerede digitale værktøjer til at analysere, simulere og visualisere allerede fra første fase af et projekt for at se, hvordan en bygning eller et anlæg vil fungere i virkeligheden.
Vi har over 200 dygtige specialister i infrastruktur og 20 BIM-specialister. I vores afdeling for geoteknik har vi i alt seks borerigge og vores eget laboratorie indenfor jordprøver. Årligt udfører vi cirka 7000 forsøg og bedømmer mere end 50.000 jordprøver.
Fjordforbindelsen
Fjordforbindelsen er en knap 10 km lang firsporet motortrafikvej syd for Frederikssund, hvoraf de knap 1,4 kilometer udgøres af Kronprinsesse Marys Bro – Danmarks nye højbro, der forbinder Marbæk og Tørslev Hage på tværs af Roskilde Fjord.
Den nye fjordforbindelse vil i høj grad aflaste områdets trafikårer og den eksisterende Kronprins Frederiks Bro, som indtil nu har været præget af tung trafik. Dermed vil projektet være med til at skabe øget fremkommelighed for tusindvis af borgere i området hver eneste dag.
Broprojekter på E45 skaber plads til fremtidens trafikflow
Broprojekter på E45 skaber plads til fremtidens trafikflow
Den eksisterende E45-motorvejsstrækning mellem Aarhus S og Aarhus N er et trafikknudepunkt, der binder Østjylland sammen og skaber sammenhæng med andre landsdele. Strækningen er på grund af den stigende trafikbelastning på motorvejsnettet præget af nedsat fremkommelighed og daglige køer særligt i myldretidsperioderne.

Kontakt vores ekspert

Jimmy Bloch Sørensen
Direktør / Infrastruktur













