Når hjemlighed og arbejdsmiljø skal gå op i en højere enhed
Sweco går altid åbent til værks, når vi skal designe og opføre boliger til samfundets ældste. Vi ønsker at skabe trygge og velfungerende rammer om de mange aktiviteter og minder, der tilsammen udgør hverdagen i et plejehjem.
Både hjem og arbejdsplads
Et plejehjem skal være netop dét – et hyggeligt og privat hjem for borgere, som har brug for hjælp for at få hverdagen til at give mest mulig værdi. Men et plejehjem er også et socialt fællesskab for beboere og pårørende. Og samtidig skal det fungere som arbejdsplads for centrale medarbejdere i velfærdsstaten.
I Sweco har vi lang erfaring med at få disse vidt forskellige aspekter af en hverdag til at gå op. Vi er et tværfagligt hold bestående af blandt andet arkitekter, ingeniører, indeklimaspecialister, landskabsarkitekter, tilgængelighedsspecialister, brandteknikere og indretningsarkitekter.
Tværfagligheden gør os i stand til at honorere de høje tekniske, driftsmæssige og arbejdsmiljøorienterede krav, som et plejehjemsbyggeri stiller, inden for rammerne af en kompakt anlægsøkonomi – uden at gå på kompromis med hyggen og sanseligheden.
Fra vores systematiske arbejde med integreret, tværfaglig rådgivning har vi gode erfaringer med at udforme velfungerende rammer, der på diskret vis håndterer tilgængelighed, indeklima og brandsikkerhed på en måde, der ikke underminerer hjemligheden eller institutionaliserer hverdagen unødigt for byens ældste borgere.
Vores arkitektur rummer sanselige og oplevelsesrige haverum skabt i samarbejde mellem arkitekter og landskabsarkitekter, og vores mange eksperter kan hjælpe personalet og driftsfolkene med at udvikle en hjemlighed, der også kan fungere i en travl hverdag på arbejdspladsen. Jo før, vi kommer ind i dialogen med alle brugergrupperne, jo bedre kan vi forme rammerne.
Sammenhæng i boliglivet
Transitionen fra eget hjem til plejehjem kan være stor at overkomme, og her kan vores ekspertise fra andre dele af seniorlivet bringes i spil.
Sweco har en lang historik med at bygge til ældre i mange forskellige stadier af livet, og vi trækker således også på konkrete erfaringer fra en lang række private og almene seniorbofællesskaber, når vi designer plejehjem.
Netop fordi vi har bred erfaring med at forme de rammer, beboerne kommer fra, kan vi sammen med vores bygherrer og følgegrupper sikre beboerne den størst mulige tryghed og kontinuitet i deres levede hjemlighed. Også når hjemmet bliver et plejehjem.


