Erfaren projektleder til spændende byggeprojekter i integreret team
Motiveres du af at sidde med alsidige byggeprojekter? Og er du en erfaren projektleder, der brænder for projektledelse og lede processen fra idé til færdiggørelse? Så er du måske vores næste kollega!
Hos Sweco arbejder vi med mange spændende projekter, og derfor søger vi en dygtig projektleder til vores integrerede team i Byggeri-afdelingen. Du vil blive en del af et tværfagligt og socialt miljø, hvor faglig sparring og samarbejde vægtes højt. Vores sociale kultur omfatter både teamarrangementer og aktiviteter på tværs af organisationen, hvilket styrker sammenholdet.
Hos os får du mulighed for at bidrage med din viden i et tværfagligt team, hvor vi konstant udfordrer grænserne inden for byggeri, og vi er spændte på at høre dine idéer.
Dine arbejdsopgaver
- Sikre gennemførelse af projekter inden for aftalt tid, omfang og økonomi
- Lede, motivere og støtte projektteamet
- Proaktivt planlægge i forbindelse med deadlines og delafleveringer
- Opretholde overblik over bemandingen og varetage den daglige ledelse
- Koordinere med forskellige faggrupper for at sikre effektiv fremdrift
- Løbende afrapportere til ledelsen
Om dig
Du har gerne 5+ års erfaring inden for projektledelse, herunder erfaring fra større komplekse projekter.
Derudover forestiller vi os, at du har en relevant uddannelse som ingeniør samt skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger.
Du trives i et dynamisk miljø med tempo og mange skiftende opgaver, hvor vi samtidigt værner om hinanden og om vores velfortjente fritid.
Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Vil du vide mere om stillingen, dens mange muligheder og Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte Dennis Saaby på tlf. 21483817 eller på mail dennis.saaby@sweco.dk.
Vi indkalder løbende til samtaler og stopper processen når den rette kandidat er fundet.
Lyder dette som noget for dig? Så brug linket for at sende dit CV og andre relevante dokumenter i dag. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.
Transforming Society Together
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com