Beboerkoordinator til Team Almen
Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker midt i en byggeproces? Vi søger en beboerkoordinator til vores Team Almen, hvor du vil få en central rolle på et af vores længerevarende projekter – Engparken i Dragør.
Som en del af vores arkitektforretning kommer du til at arbejde tæt sammen med både beboere, bygherre, entreprenør og håndværkere. Din vigtigste opgave bliver at skabe tryghed og sikre en åben og klar kommunikation gennem hele renoveringsprojektet. Du bliver bindeleddet, der får hverdagen til at fungere for beboerne, mens byggeriet står på.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:
- Være til stede på byggepladsen og tilgængelig for beboerne i dagligdagen.
- Informere og vejlede beboere om byggeprocessen via møder, nyhedsbreve, opslag og personlige samtaler.
- Afholde indledende beboersamtaler og følge op gennem hele byggeperioden.
- Sikre forståelse af varslinger samt koordinere adgang til boliger.
- Forebygge og håndtere eventuelle konflikter mellem beboere og håndværkere.
- Instruere håndværkere i god beboerhåndtering og hensynsfuld adfærd.
- Dokumentere beboerkontakt i boligjournaler.
- Planlægge og gennemføre informationsmøder, workshops og beboerarrangementer.
- Koordinere nøglehåndtering og logistik i forbindelse med adgang til boliger.
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med beboerkoordinering eller anden form for beboerhåndtering, og har en byggetekniske baggrund, fx bygningskonstruktør. Du trives med at have en central kontaktrolle, hvor det handler om at lytte, skabe tillid og formidle klart.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er en stærk kommunikator og kan møde forskellige mennesker i øjenhøjde.
- Er tålmodig, imødekommende og tillidsskabende.
- Arbejder struktureret med dokumentation og planlægning.
- Er løsningsorienteret og kan håndtere konflikter professionelt.
Hvorfor os?
Som beboerkoordinator hos os får du en rolle, hvor du gør en mærkbar forskel i beboernes hverdag. Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor vi lægger vægt på samarbejde, ordentlighed og gode relationer.
Transforming Society Together
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com