Bygherrerådgiver med fokus på Teknisk Due Diligence (TDD)

Ansøgningsfrist

2025-09-28

Jobtitel

Bygherrerådgiver

Lokation

København

Vil du være med dér, hvor tekniske analyser bliver til strategiske beslutninger – og hvor din indsigt former fremtidens byggeri? Så kan du blive vores nye Bygherrerådgiver i afdeling for bygherrerådgivning med fokus på projektledelse af mindre opgaver og Teknisk Due Diligence.

Du bliver en del af vores bygherrerådgiverafdeling, som er stolt af et tværfagligt miljø. Vi leverer værdifuld rådgivning til både private og offentlige kunder, og vi oplever en spændende periode med stor tilgang af opgaver, hvilket giver dig rig mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Som en del af teamet arbejder du med projekter inden for udvikling og udførelse af byggeprojekter i alle skalaer – fra nybyggeri til transformation, vedligehold og optimering af eksisterende bygningsmasse. Du rådgiver investorer, bygherrer og lejere om nybygning, ombygning og renovering, samtidig med at du bidrager med din ekspertise og erfaring til at styrke vores markedsposition.

Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med bred spændvidde, hvor erfarings- og vidensdeling har høj prioritet. Vores store netværk af specialister inden for mange ingeniør- og arkitektdiscipliner sikrer, at vi altid kan levere den mest kompetente og værdiskabende rådgivning til vores kunder.

Fra indsigt til impact

Som Bygherrerådgiver med ansvar for egne projekter og Teknisk Due Diligence opgaver vil du være en nøglespiller i vores bygherrerådgiverafdeling, hvor din ekspertise inden for teknisk vurdering bliver omsat til reel forretningsværdi for kunderne. Du vil stå i front for Tekniske Due Diligence-processer, hvor du vurderer bygningers og anlægs tilstand og giver investorer og bygherrer et solidt beslutningsgrundlag for deres porteføljer. Din indsats er med til at afdække risici, optimere investeringer og sikre, at komplekse projekter får en sund, bæredygtig og fremtidssikret start.

Hos os er Teknisk Due Diligence rapporter ikke bare kontroløvelser – det er en strategisk disciplin, hvor dine analyser og anbefalinger får direkte indflydelse på både projektøkonomi, forhandlinger og kundernes langsigtede ejendomsstrategi. Du får mulighed for at arbejde med hele spektret af opgaver – fra inspektion og risikovurdering til rapportering og rådgivning – og du bliver bakket op af et tværfagligt miljø af arkitekter, ingeniører og specialister, der sikrer, at du kan levere rådgivning på højeste niveau.

Dine ansvarsområder:

  • Lede og styre mindre til mellemstore projekter fra start til slut med fokus på tid, økonomi og kvalitet
  • Gennemføre Teknisk Due Diligence i forbindelse med ejendomshandler, investeringer og renoveringsprojekter
  • Vurdere bygningers tekniske tilstand og sammen med vores eksperter: bæredygtighedsaspekter – fra konstruktion og installationer til energiforbrug og miljøpåvirkning
  • Identificere risici, skjulte fejl og fremtidige vedligeholdelsesbehov, der kan påvirke projektets økonomi og beslutningsgrundlag
  • Sikre, at bygninger lever op til gældende lovgivning, bygningsreglement og sikkerhedskrav
  • Udarbejde tydelige, beslutningsrelevante rapporter med CapEx og OpEx, der understøtter forhandlinger og investeringsovervejelser
  • Rådgive bygherrer og investorer om nødvendige forbedringer og risikominimerende tiltag

Profil
Du har erfaring i projektledelse og Teknisk Due Diligence med en baggrund i ingeniørarbejde, arkitektur, eller bygningskonstruktion. Har du erfaring eller uddannelse indenfor økonomi, er dette en fordel, men ikke et krav.

Kan du derudover sætte kryds ved følgende?:

  • Arbejder du forretningsorienteret, og er du god til at opbygge og vedligeholde tætte relationer til samarbejdspartnere og kunder?
  • Kan du sætte dig i kundens sted og rådgive, som var du selv bygherre?
  • Har du gode kommunikationsevner på skrift og i tale?
  • Arbejder du procesorienteret, har stærke kvalifikationer indenfor projektledelse, og evner du at skabe overblik og forståelse for byggeriets faser og økonomi?
  • Trives du med at tage ansvar – både selvstændigt og i teams?
  • Er du en holdspiller, og værdsætter du at være en del af et socialt fællesskab?
  • Har du lyst til at bidrage til vores fællesskab med din faglighed og dine kompetencer?

Vi tilbyder
Hos Sweco får du ikke kun stærke rammer – du får et sted at udvikle dig. Du får adgang til sundhedsforsikring, behandling gennem Falck Healthcare (fysioterapeut, kiropraktor og massør) og en aktiv personaleforening, der skaber fællesskab gennem alt fra koncerter og vinsmagninger til foredrag og klassiske arrangementer.

Hvorfor Sweco?
Vi er kendt som den mest imødekommende og engagerede partner i branchen – med ekspertise, der gør en reel forskel i samfundet. Vi former fremtidens byer, hospitaler og infrastruktur, og vi gør det i tæt samarbejde med vores kunder. Hos os bliver din viden og dit engagement ikke bare værdsat – de er drivkraften bag vores succes. Vi forventer, at du vil dele din ekspertise og være med til at flytte grænser. Til gengæld får du en arbejdsplads, hvor du kan vokse både fagligt og personligt – og hvor fællesskab, ansvar og innovation går hånd i hånd.

Interesseret?
For yderligere information om stillingen kontakt venligst Teamchef, Louise Hansen på telefon +45 4282 1712 eller mail louise.hansen@sweco.dk.

Send dit CV og andre relevante dokumenter via det angivne link. Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at ansøge hurtigst muligt, dog senest d. 28. september 2025.

Transforming Society Together

Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund. Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm.  www.swecogroup.com

Louise Hansen

Chef for Bygherrerådgivning, Østdanmark

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link