
Landskab
Vi formgiver æstetiske og funktionelle udemiljøer for mennesker
Sweco Architects afdeling for Landskab er specialiseret i udviklingen af by- og landskabsrum. Vi sørger for, at en flade ikke bare er en flade, men at landskabet derimod er formgivet efter omstændighedernes kompleksitet. Vores projekter skabes med fokus på at fremtidssikre byer, kyster og landskaber, og vi sætter en ære i at koble kontekst og bygning sammen til et helstøbt projekt.
Landskab
Vi beskæftiger os med fagets mange skalaer – helt fra den overordnede planlægning af komplekse masterplaner til den strategiske finplanlægning af intime by- og haverum, hvor de små detaljer er afgørende. Vi arbejder med by- og landskabsrum i alle former, og vi bestræber os på at skabe grønne miljøer, der understøtter samspillet med omgivelserne og styrker helhedsindtrykket.
Med en dialogbaseret og helhedsorienteret tilgang brænder vi for at skabe landskabsrum, som giver værdi til brugerne i form af funktionelle, æstetiske og bæredygtige løsninger, der bidrager til menneskers livskvalitet i hverdagen.
Vi tror på værdien af integreret design, og at vi, i samarbejde med andre faggrupper, skaber de bedste projekter. For eksempel samarbejder vi tæt med vores ingeniører i projekter som Favrholm Nord, Svendborg Havn, Nørrestrand og Thomas B. Thriges Gade. Når vi samarbejder på tværs af faglige felter, sikrer vi, at der bliver taget højde for både bygbarhed, økonomi, funktion og æstetik, så bindinger og udfordringer bliver løst i tide, og opgaven løftes hele vejen fra idéoplæg til udførsel.

Anja Boserup
Teamleder Øst / Kreativ leder Landskab / Landsskabsarkitekt