
København
Galleri K
Transformation af Galleri K – et galleri af grønne planter
Med sin centrale og attraktive placering i Københavns historiske middelalderby er bygningen, som gården er omgivet af, præget af smukke materialer, detaljer og en stor arkitektonisk variation. Taghaven har gennemgået en omfattende transformation for at skabe en udendørs grøn oase, der er behagelig og attraktiv for husets gæster og brugere, og som samtidig skaber et frodigt og farverigt billede at kigge ned på fra de omkringliggende rum.
- Lokation
- København
- År
- 2023
- Bygherre
- Capital Investment A/S
- Areal
- 600 m2
- Ydelser
- Landskabsarkitektur og ingenirørdiscipliner, herunder stabilitetsberegninger og brandrådgivning



Swecos landskabsarkitekter har arbejdet med social bæredygtighed og fokus på at skabe et grønt og frodigt miljø, der fremmer trivsel og værdi for de mennesker, der færdes der. Projektet bidrager til at synliggøre, hvordan små grønne lommeparker har en positiv indvirkning på den menneskelige trivsel via et lokalt miljø, der sætter den lille bi-venlige oase i spil.
I projektet er der lagt vægt på at vælge planter, der er velegnede til området og skaber en varieret og farverig oplevelse for besøgende. Ved at bevare og genbruge de eksisterende betonfliser i den nye formgivning har man undgået at udlede en stor mængde CO2, som ellers ville have været sket ved fremstilling af nye belægningsmaterialer samt transport af disse.
Før renoveringen var tagterrassen en kedelig belægningsflade omgivet af forskelligartede facader. Efter omdannelsen har tagterrassen forvandlet sig til en frodig gårdhave, hvor store beplantningsbede og forskellige opholdsområder skaber rammer for den gode daglige trivsel.

Materialer som cortenstålkanter til højbede og træplinte og plateau til ophold er blevet brugt for at skabe en luksuriøs atmosfære, samtidig med at de mange plantebede skaber et behageligt og godt miljø for besøgende. Med tiden vil bedene skabe grosted for en række insekter.
Pergolaoverdækningen binder havens mange plantebede sammen og skaber ramme om opholdszonen i midten af gården. Med sin åbne struktur vil planterne vokse sig ind i pergolaen og give rummet et frodigt og foranderligt løvtag. Den nye gårdhave inviterer til både store og små ophold og har bidraget til at synliggøre, hvordan små grønne lommeparker kan have en positiv indvirkning på den menneskelige trivsel.
