Jordbundsundersøgelse og geoteknik i hele Danmark

En jordbundsundersøgelse er en afgørende forudsætning for et sikkert og holdbart byggeri. Uanset om der er tale om parcelhuse, erhvervsbyggeri, veje, havne eller større infrastrukturprojekter – onshore eller offshore – kræver korrekt fundering indgående kendskab til jordbundsforholdene.

Gennem geotekniske undersøgelser analyserer vi jordens lag, bæreevne og sammensætning. Resultatet danner grundlag for dimensionering og valg af funderingsløsning og minimerer risikoen for sætningsskader og ekstraomkostninger.

I Sweco er vi førende inden for geoteknik og jordbundsundersøgelser. Med cirka 100 tekniske eksperter fordelt over hele landet dækker vi alle fagdiscipliner inden for det geotekniske område. Vi er blandt de få rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomheder i Danmark, der både tilbyder geoteknisk rådgivning og selv udfører geotekniske boringer og jordbundsundersøgelser.

Med egen flåde af borerigge og eget laboratorium gennemfører vi årligt omkring 50.000 jordprøver. Det giver os et unikt datagrundlag og indgående viden om den danske undergrund – opbygget gennem mere end 70 års erfaring.

Køge Jorddepot og havneudvidelse Køge
Køge Jorddepot oppefra 2
E20 Amagermotorvejen Storkøbenhavn
Øresundsmotorvejen

Hvad er en jordbundsundersøgelse?

En jordbundsundersøgelse er en geoteknisk undersøgelse, hvor vi udfører boringer, prøvetagning og laboratorieanalyser for at fastlægge jordens egenskaber. Undersøgelsen dokumenterer blandt andet bæreevne, lagfølge og grundvandsforhold og danner grundlag for korrekt fundering af bygninger og anlæg.

En professionelt udført jordbundsundersøgelse reducerer risikoen for sætningsskader og sikrer, at projektet dimensioneres korrekt fra start.

 

Geoteknisk rådgivning

Geoteknisk rådgivning er en central del af vores arbejde med geoteknik og jordbundsundersøgelser. Vi arbejder både for private bygherrer, der skal opføre parcelhuse, og for myndigheder og kommuner med større infrastrukturprojekter.

Uanset opgavens omfang skræddersyer vi løsningen til det konkrete projekt. Vi arbejder med fokus på bæredygtighed og optimering, så materialeforbrug, omkostninger og tidsplan tilpasses jordbundsforholdene bedst muligt.

Ystad Havn Sverige
Ystad Havn mole
Udvidelsen af Nordhavn København
Nordhavn overview

Jordbundsundersøgelser og geotekniske boringer

Høj kvalitet og grundigt forarbejde er en hjørnesten i vores arbejde med jordbundsundersøgelser og geotekniske boringer. Vi udfører alle gængse typer af jordbundsundersøgelse – fra mindre projekter til komplekse anlægsopgaver.

Med egne borerigge og specialudstyr kan vi gennemføre undersøgelser både på land og til vands. Vores integrerede setup betyder, at rådgivning, boring, laboratorieanalyser og rapportering hænger tæt sammen.

Geologisk bedømmelse og klassifikationsforsøg

Vi råder over eget laboratorium i Kolding med et stærkt hold af faguddannede geologer. Her udføres klassifikationsforsøg og geologiske vurderinger, som understøtter både jordbundsundersøgelser og større geotekniske analyser.

Udgravningskontrol (geoteknisk tilsyn)

Vi varetager geoteknisk tilsyn og udgravningskontrol og sikrer sammenhæng mellem det udførte arbejde og den afsluttende dokumentation. Den rådgiver, der fører tilsyn, står også for rapporteringen.

Geofysiske undersøgelser

Vi udfører geofysiske undersøgelser og screeninger af jordbundsforhold på større arealer. Resultaterne anvendes i de tidlige projektfaser og kan supplere en jordbundsundersøgelse før placering af byggeri og boringer.

Råstofundersøgelser

Vi laver råstofundersøgelser for både private og offentlige kunder. Vi hjælper med myndighedstilladelser, VVM-undersøgelser og miljøkonsekvensvurderinger. Dette gør vi sammen med vores eksperter i miljø og grundvand.

Fundering

På baggrund af jordbundsundersøgelser og geotekniske analyser udfører vi beregninger af alt fra simple fundamenter til komplekse funderingsløsninger, herunder konstruktioner til havvindmølleparker og større anlæg.

Støttemure og byggegruber

Vi projekterer støttemure og byggegruber tilpasset projektets behov og arbejder tæt sammen med specialister inden for havnekonstruktioner, stål og beton.

Stabilitets- og deformationsberegninger

Fra de indledende undersøgelser og prøvetagninger til færdige stabilitets- og deformationsberegninger tilbyder vi en integreret geoteknisk løsning. Vi anvender blandt andet Plaxis og Slope/W til analyser og dokumentation.

Fotoregistrering, vibrationsanalyser og risikovurdering af skadede bygninger

Vi udfører fotoregistrering, vibrationsanalyser og risikovurderinger af eksisterende bygninger i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. Ved vibrationsmålinger samarbejder vi med vores inhouse akustikere.

Vi råder over otte borerigge og har eget laboratorie inden for jordprøver

50.000

jordprøver udføres årligt

Kontakt vores eksperter

Jakob Hausgaard Lyngs

Afdelingschef for Geoteknik

Martin Juul Andresen

Chef for Geoteknik & Geologi

Mads Frederiksen

Konstitueret chef, Geotekniske undersøgelser & Design
placeholder small

Tobias Hørlykke

Chef for Feltgeoteknik

Vil du vide mere om vores ydelser inden for geoteknik?

Send os dit spørgsmål, og vi kontakter dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.