Projekt- og Fagprojektleder til Bane

Ansøgningsfrist

2025-10-12

Jobtitel

Projekt- og Fagprojektleder

Lokation

Aarhus

Vi har de seneste år udvidet vores team af dygtige jernbanespecialister og vundet flere betydningsfulde baneprojekter i Danmark. Med en fortsat fokusering på vækst, søger vi flere kolleger til vores team, som har den nødvendige faglige ekspertise og lyst til at excellere inden for projektledelse.

Vi er rådgivere på mange af de mest aktuelle jernbaneprojekter i branchen og bidrager med ekspertise i hele projektets livscyklus fra indledende planlægning, VVM-undersøgelser, detaljeret projektering til udførelse. Vi prioriterer høj kundetilfredshed og er dedikerede til at udvikle både vores medarbejdere og afdelingen som helhed.

Som en del af vores team vil du indtage en spændende og varieret rolle med mulighed for at påvirke Danmarks infrastruktur positivt. Du vil arbejde i et engageret team med stærkt sammenhold, hvor vidensdeling og godt samarbejde er omdrejningspunktet.

Om stillingen

Din funktion vil være afgørende for at levere højkvalitets resultater, når vi arbejder på at gøre Danmarks infrastruktur mere klimavenlig og effektiv. Afhængig af din rolle på projektet, kan din stilling inkludere en bred vifte af opgaver, herunder:

  • Projektledelse og/eller fagprojektledelse på mindre og mellemstore baneprojekter i de indledende og/eller projekterende faser
  • Styring og koordinering af projekteringsteams og/eller tilsynsteams
  • Udarbejdelse af projekteringsplaner og koordinering med andre projekterende grænseflader såsom afvanding, jord, og sikring
  • Projekterings- eller specialistopgaver på udfordrende jernbane- og anlægsprojekter

Denne rolle giver dig mange muligheder for videre karriereudvikling, hvad enten du vælger specialisering eller projektledelse. Nøglen til din succes vil være dine samarbejdsevner og ansvarstagen – jo hurtigere du kan skabe et netværk, jo hurtigere opnår du succes i rollen.

Om dig

Du er lige så passioneret omkring jernbaner og infrastruktur som vi er i Sweco. Du er uddannet ingeniør og har erfaring med tilsvarende opgaver hos en rådgiver. Du har lyst til at fortsætte din udvikling inden for de forskellige aspekter af infrastrukturprojekter med flere grænseflader. Vi ser gerne, at du har + 5 års erfaring med projektering og koordinering af jernbaneprojekter eller lignende infrastrukturprojekter.

Vi er Nordeuropas største banerådgiver med over 140 specialister i Øresundsregionen. Læs mere om afdelingens faglige profil her: Sweco – Jernbaner.

Sådan kommer du videre

Er du interesseret og vil du vide mere om stillingen og dens muligheder, er du velkommen til at kontakte Thomas Sørensen på thomas.sorensen@sweco.dk. Du kan også sende relevante dokumenter via linket allerede i dag. Bemærk, at vi indkalder til samtaler løbende.

Transforming Society Together

Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm.  www.swecogroup.com

Kris Cronberg

Rekrutteringspartner

Thomas Sørensen

Chef for Bane, Vestdanmark

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link