HVAC BIM-designer til Pharma
Vi søger en HVAC BIM-Designer til vores ekspanderende Pharma & Life Science-afdeling. Brænder du for innovation og tværfagligt samarbejde? Så er vi måske på udkig efter netop dig!
Vi arbejder med en portefølje af store og komplekse byggeprojekter inden for Pharma- og Life Science industrien. Vores opgave er at projektere bygningerne og den tilhørende infrastruktur i tæt samarbejde med vores partnere og bygherrer.
Med vores mangeårige erfaring inden for Pharma & Life Science industrien har vi opnået en dyb indsigt i tekniske udfordringer og muligheder. Kendetegnende for Sweco Pharma & Life Science er, at vi kombinerer arkitektonisk og ingeniørmæssig ekspertise, fordi vi ved at det har stor betydning for at kunne levere markedsførende og kvalitetssikre løsninger.
Vores tværfaglighed er ikke kun en fordel på projekterne. Kulturelt er vi en afdeling præget af stor diversitet, bundet sammen af en inkluderende arbejdskultur og ledelsesstil. Vi ved, at vi gør hinanden bedre og vi har stor respekt for både hinanden som individer, hinandens faglighed samt arbejde. Derudover deler vi en fælles oplevelse af, at vores job er meningsfyldt. Udover den økonomiske betydning, som pharmaindustrien har for det danske samfund, bidrager vi aktivt til at fremme og muliggøre udviklingen af Pharma- og Life Science-sektoren, hvilket i sidste ende er med til at forbedre sundhed verden over.
I denne stilling vil du blive en del af teamet BIM, IKT og Digitalisering, hvor arbejdsformen er baseret på tæt samarbejde på tværs af fagområder, og hvor der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.
Om stillingen
Vi søger en BIM-designer med erfaring inden for HVAC-installationer og evner til også at varetage rollen som fagmodelansvarlig. Der er endvidere mulighed for at fungere tværfagligt og udvikle andre grene af kompetencer inden for BIM-modellering, f.eks. inden for building utilities og el. Du vil skulle modellere i Revit.
I rollen som fagmodelansvarlig er du blandt andet ansvarlig for, at modellen lever op til kravene i IKT-aftalen inden for dit område. Der arbejdes tæt sammen med IKT-ledelsen samt øvrige fagmodelansvarlige på projekterne.
Som en del af vores BIM-designere i Sweco Pharmas IKT, BIM og digitaliseringsteam kommer du ligeledes til at være med til at udvikle samarbejdet med vores eksterne kolleger, og du kommer til at samarbejde med vores internationale kolleger i Sweco.
Om dig
Vi forestiller os, at du er en holdspiller og er god til at samarbejde. Samtidig kan du arbejde selvstændigt med projekterne. Herunder analysere kundernes behov og komme med konstruktive løsninger. Du er løsningsorienteret, omstillingsparat og har mod på at bidrage med dine egne input og bruge din faglige stemme til at løse konkrete problemstillinger. Når bølgerne går højt og opgaverne er mange, mister du ikke overblikket, men bevarer roen og bidrager til en rolig og professionel atmosfære. Derudover forventer vi, at:
- Du er uddannet konstruktør, ingeniør, arkitekt, elektriker, teknisk tegner/designer eller lignende med solid erfaring inden for HVAC-installationsmodellering i Revit.
- Du kan kommunikere mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk.
- Du har erfaring fra en lignende rådgivende virksomhed eller varetaget opgaver, som ligger sig op af vores projektportefølje.
Sådan kommer du videre
Vil du vide mere om stillingen og Sweco som arbejdsplads er du velkommen til at kontakte teamchef Anne Meibom på mail anne.meibom@sweco.dk. Brug linket for at sende dit CV og andre relevante dokumenter. Vi holder samtaler løbende.
Transforming Society Together
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com