El-ingeniør til Energi

Ansøgningsfrist

2025-09-21

Jobtitel

El-ingeniør

Lokation

Storkøbenhavn

Kan du se dig selv som en del af transmissionsteamet og har du flere års erfaring som el-ingeniør på komplekse projekter? Så er du måske vores nye kollega!

Sweco arbejder med nogle af de mest komplekse og spændende projekter inden for energisektoren. Vi søger en erfaren el-ingeniør til vores team, der fokuserer på transmission og distribution af elektrisk energi. Vores projekter omfatter alt fra planlægning og design til implementering og vedligeholdelse af energiinfrastruktur.

Swecos energiforretning spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Vi arbejder målrettet på at skabe bæredygtige løsninger, der bidrager til en mere effektiv og miljøvenlig energiforsyning. Dette inkluderer udvikling og optimering af energinetværk, integration af vedvarende energikilder og forbedring af energitransmissionens pålidelighed og effektivitet.

Som en del af Sweco vil du få mulighed for at arbejde på projekter, der direkte påvirker samfundets energiforsyning og bidrager til at opfylde globale bæredygtighedsmål. Du vil samarbejde med dygtige kolleger på tværs af forskellige fagområder og være involveret i udforskning af innovative løsninger, der sikrer en stabil og bæredygtig energifremtid.

Hos Sweco tilbyder vi en flad ledelsesstruktur, hvor din faglige udvikling og medindflydelse er i fokus. Vi værdsætter et godt samarbejde og et fagligt engageret arbejdsmiljø, hvor trivsel er en naturlig del af dagligdagen.

Om jobbet

Som el-ingeniør i transmissionsteamet vil du spille en central rolle i projektering af tavler, transformere, koblingsanlæg, kabler og føringsveje til høj- og mellemspændingsinstallationer. Du vil sikre god kommunikation og koordinering mellem alle involverede parter, deltage aktivt i alle projekteringsfaser fra start til slut, og sørge for grundig fejlfinding, så installationerne lever op til gældende standarder. Desuden vil du følge op på budgetter og samarbejde tæt med projektlederen om økonomistyring. Dine primære opgaver vil inkludere:

  • Projektering af installationer
  • Tværfagligt samarbejde
  • Deltagelse i alle projekteringsfaser
  • Økonomistyring
  • Kvalitetssikring

Om dig

Vi forventer, at du har evnerne til at sikre fremdrift på egne opgaver og tager ansvar for at levere projekter af altid høj kvalitet. Derudover kan du naturligt indgå i et tværfagligt team og samarbejde på tværs af fag og grænseflader med de øvrige ingeniørdiscipliner. Du har gode kommunikationsevner, og gør en flid ud af, at sikre et rart og professionelt arbejdsmiljø både internt mod forretningen og ud mod kunder. Det er dermed også en selvfølgelighed, at du møder kunderne professionelt og med et stort engagement. Du formår at analysere deres behov og finde konstruktive løsninger. Derudover forventer vi, at du har:

  • En relevant uddannelse som el-ingeniør, el-installatør eller maskinmester med el-teknisk baggrund
  • Solid erfaring med stærkstrøm
  • En professionel omstillingsparathed og kan bidrage med egne ideer til problemstillinger
  • Evnerne til at holde overblikket ved komplekse og udfordrende opgaver
  • Erfaring fra rådgiverbranchen er et plus, men ikke et krav

Kan du se dig selv som en del af Sweco?

Så skynd dig at sende os dit CV og andre relevante dokumenter på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende. Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte Mikael Ubbesen på mail mikael.ubbesen@sweco.dk

Transforming Society Together

Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm.  www.swecogroup.com

Kris Cronberg

Rekrutteringspartner

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link