Bæredygtighedsydelser

National strategi for bæredygtigt byggeri

Den danske regerings handlingsplan for bygge- og anlægssektoren.

Den 5. marts 2021 indgik den danske regering en bred politisk aftale om en national strategi for bæredygtigt byggeri. Den sætter de langsigtede rammer for en ambitiøs omstilling af den danske bygge- og anlægssektor.

Strategien skal i de kommende år bidrage væsentligt til at sikre et helhedsorienteret fokus på udviklingen af byggeriet i en bæredygtig retning. Udgivelsen af den nationale strategi for bæredygtigt byggeri beskriver de 21 initiativer, som skal gennemføres under de fem temaer:

  1. Mere klimavenligt byggeri og anlæg
  2. Holdbare bygninger af høj kvalitet
  3. Ressourceeffektivt byggeri
  4. Energieffektive og sunde bygninger
  5. Digitalt understøttet byggeri

Som et led i strategiens langsigtede plan for omstilling af byggeriet, illustrerer strategien proces- og tidsplaner for gennemførelsen af initiativerne, herunder for indfasningen af klimakrav (LCA) i bygningsreglementet om bygningers klimaaftryk.

Med initiativerne i strategien sættes der blandt andet fokus på helhedsvurderinger ved renoveringer for at mindske nedrivning af bygninger, fremme og udvikling af mere retvisende miljødata for materialer og forbedring af tilgængeligheden af EPD’er samt nedsættelse af et koordineringsudvalg for bæredygtigt byggeri, der skal sikre en forankring af initiativerne i branchen.

Christine Collin

Christine Collin

Afdelingschef for Bæredygtighed
Camilla Hvid

Camilla Hvid

Fagchef for Bæredygtighed, Vand & Klima