
Driftsrådgivning
Bygningssyn og energimærkning
Bygninger er altid i brug, og derfor slides de med økonomisk konsekvens til følge. Et bygningssyn kan give dig et overblik over tilstanden på dine bygninger eller din ejendomsportefølje.
Ved en bygningsgennemgang hjælper vi med at definere fokusområder. I samarbejde med dig som kunde definerer vi kriterier og detaljeringsgrad. Vi har specialister inden for alle fagområder – herunder byggeteknik, Central Tilstandskontrol og Styring (CTS), el, køling og VVS. Vi kan også identificere og give anbefalinger til energioptimeringer, rentabilitet og bæredygtighedstiltag.
Bygningssyn er for alle, der ønsker en tilstandsvurdering af sin bygning og et overblik over nødvendig vedligeholdelse og fremtidige investeringer. Vi har erfaring med bygningssyn og tilstandsvurdering af større (>100.000 m²) private og offentlige ejendomsporteføljer, skoler, forsvaret, Bygningsstyrelsen med flere.
Vi kan hjælpe med at:
Vælge FM-system (for eksempel Butler, Dalux, DBD, MdocFM, Mainmanager, Caretaker)
Opstille succeskriterier og udpege fokusområder samt give anbefalinger til implementering
Gennemføre bygningsregistrering (klimaskærm, teknik og terræn)
Projektstyre og registrere store porteføljer og håndtere fremtidige usikkerheder/risici
Skabe overblik over registreringen og anbefalinger til fremtidige investeringer og vedligeholdelse
Implementere digital aflevering fra anlægsfasen af ombygninger/udbygninger/nybygninger og til overgangen til driftsorganisationen
Rådgive i forbindelse med oprettelse af helpdesk-funktion og fejlindberetninger
Inddatere registreringer fra bygningssynet i det valgte FM-system
Bygningssagkyndige
Vores bygningssagkyndige udfører købersyn, sælgersyn samt Teknisk Due Diligence (TDD). Her afdækkes risikoområder og bygningsskader.
Energimærkning, energioptimering og DGNB-certificering
Vores 10 energikonsulenter er certificerede til at udføre energimærkning i overensstemmelse med Energimærkningsordningen (EMO) med det formål at synliggøre rentable energioptimerings-muligheder. Det er lovpligtigt for både boliger, kontorejendomme, administrationsejendomme og institutioner.
Energioptimering mindsker både miljøpåvirkningen og forbedrer økonomien og forsyningssikkerheden. I Sweco hjælper vi med at finde den rigtige og mest effektive optimeringsløsning ved at registrere det månedlige energiforbrug og identificere energibesparelser.
Vi udfører grønne screeninger, DGNB-certificering samt yderligere bæredygtighedsanbefalinger for eksisterende og nybyggede bygninger.