0 af 0 for ""

Nørreport Station by night

København

Renovering af Nørreport Station

Renovering af Nørreport til moderne stationsbygning

Hver dag pendler ca. 250.000 mennesker gennem Nørreport Station med tog, bus, metro, på cykel eller til fods. Det gør stationen til Danmarks travleste. En omfattende transformation af stationen har skabt bedre forhold for pendlere og gjort lokalområdet til et trygt, effektivt og moderne trafikknudepunkt.

Renoveringen af Ny Nørreport havde til formål at forvandle stationen til en overskuelig og tryg plads for de mange passagerer og forbipasserende.

Lokation
København
År
2015
Bygherre
Københavns Kommune | Bane danmark | DSB Ejendomme
Areal
12.000 m2
Ydelser
Projekteringsledelse, projektering af alle ingeniørdiscipliner, lysdesign, brandrådgivning, arbejdsmiljøkoordinering, fagtilsyn og byggeledelse
Rådgiverrolle
Totalrådgiver
Samarbejdspartnere
COBE og Gottlieb Paludan Architects
Verdensmål
3, 5, 9, 11 og 16

Ventilation og fokus på brugeradfærd

For at sikre en god luftkvalitet i fjernbanetunnelen skal luften konstant udskiftes. Det stiller store krav til ventilationssystemet i undergrunden. Fornyelsen af ventilationsanlægget har sikret renere og friskere luft til passagererne i undergrunden, hvor 11 ventilationstårne på gadeplan stikker op og samtidig fungerer som belysning og digitale informationssøjler.

I forbindelse med renoveringen havde bygherre også fokus på cykelparkeringen, og at der skulle være nem adgang mellem de forskellige transportmuligheder, således at alle kombinationer blev lettilgængelige for de rejsende. Busstoppestederne er placeret tæt ved trapperne ned til S-tog, regional- og intercitytog og metroen. Og en ny metrotrappe, der binder metroen sammen med resten af stationen, har gjort det muligt at komme direkte fra de forskellige tog til metroen.

Nørreport Station cykelparkering
Nørreport Station perron
Nørreport Station detalje

Tryghedsskabende lysdesign

Lysdesignet på Ny Nørreport består af en række elegante og nytænkende løsninger og virkemidler, som tilsammen bidrager til pladsens ikoniske karakter og skaber overskuelighed og tryghed på pladsen. Det samme gælder under jorden på fjernbaneperronen, hvor Sweco står bag lysdesignet, som vandt Den Danske Lyspris i 2016.

Nørreport Station med trafik

Vil du vide mere om vores projekter?

Send os dit spørgsmål og vi kontakter dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.