Bæredygtighedsydelser

Bæredygtighedsledelse

I projekter med høje ambitioner for bæredygtighed følger en stor grad af kompleksitet. Det fordrer en særlig viden om bæredygtighed samt erfaring med innovative løsninger og effektiv procesfacilitering for at sikre, at bæredygtigheden forankres hele vejen fra skitse til færdigt byggeri.
Når jeres projekt er bemandet med en selvstændig bæredygtighedsleder, vil projektets bæredygtige tiltag og indsatser blive orkestreret gennem en struktureret og koordineret proces i projektets faser på tværs af de mange projektinvolverede parter.

Bæredygtighedsledelse er et supplement til de øvrige ledelsesroller i projektet og udføres integreret i projekterings- og udførelsesprocessen, så der sikres et byggeri, der lever op til bæredygtighedskravene uden unødige og tidsfordrende ekstraarbejder.

Bæredygtighedslederen sikrer en koordinering mellem fx:

1) Konstruktionsingeniører, entreprenører, LCA-specialister og arkitekter til design og detaljering af projektet fx afklaring af mulige CO2-besparelser i byggeriets konstruktioner
2) Biologer, landskabsarkitekter, arkitekter og entreprenører for udformning af LAR- og biodiversitetsstrategier

Leverancer
Bæredygtighedslederen har ansvaret for at afklare krav og ambitionsniveau for bæredygtighed i projektet samt at sikre, at der indgås aftaler, så projektet udvikles og gennemføres i henhold til de mål for bæredygtighed, som er aftalt med jer. Fx via: bæredygtighedsprogram, aktivitetsplan, målepunkter og milepæle

Udarbejdelse af en bæredygtighedsplan i projektet

Bæredygtighedsplanen er en handlingsplan for arbejdet med bæredygtighed under både skitsering, projektering og udførelse. Planen udarbejdes som en del af bæredygtighedsledelsen og indeholder fx en beskrivelse af de primære bæredygtighedstiltag, en koordineret tidsplan, rolle- og ansvarsfordeling og organisering.

Bæredygtighedsplanen tager udgangspunkt i bæredygtighedsvisionen og -programmet, som har konkretiseret projektets mål for bæredygtighed. Målene operationaliseres i bæredygtighedsplanen, der beskriver, hvordan målene opnås og implementeres i projektet. Bæredygtighedslederen udarbejder en plan, hvor de nødvendige bæredygtighedsydelser, herunder enkeltydelser er beskrevet og koordineret i forhold til indhold, omfang, organisation, tid og ansvar.

Leverancer

  1. Beskrivelse og koordinering af bæredygtighedsydelser og enkeltydelser
  2. Implementering af en logfunktion, hvor beslutninger og begrundelser løbende noteres og deles med projektteamet
  3. Koordinering med valgte enkeltydelser for at sikre sammenhæng og effektivitet
  4. Opfølgning på tiltag og aktiviteter
  5. Orientering om afvigelser og håndtering af eventuelle ændringer
  6. Opdatering og ajourføring af bæredygtighedsplanen
Udarbejdelse af bæredygtighedsdokumentation i projektet

Aktiviteterne og materialerne på byggepladsen og i byggeriet skal dokumenteres, uanset om vi kigger på lovkrav eller certificeringsordninger som fx DGNB. Der er ofte væsentlig højere krav til dokumentation af materialer og tekniske løsninger i de bæredygtige projekter, især hvis der er tale om ikke gennemprøvede materialer og løsninger.

Dokumentation er en af nøglerne til den grønne omstilling i byggeog anlægsbranchen, da det er nødvendigt at kende indholdet i de materialer, der bygges med. Der findes en række forskellige mærknings- og certificeringsordninger. De forskellige ordninger kan være svære at overskue, da der er forskel på, hvad certificeringerne dækker over. Nogle er produktspecifikke, mens andre er på bygningsniveau. Nogle tager højde for miljøpåvirkning, mens andre fokuserer på afgasning til indeklimaet.

Leverancer

  1. LCA-dokumentation
  2. Dokumentation, som beskriver metoden, datakilderne, beregningerne og resultaterne af et LCA-studie.
Materialedokumentation

Dokumentation på de materialer, som benyttes i byggeprocessen eller projektet. Det kan være oplysninger om materialernes oprindelse, egenskaber og eventuelle miljøpåvirkninger. Materialedokumentation er vigtigt for at sikre, at materialerne opfylder de nødvendige krav og standarder, og at de er valgt med tanke på miljøet.

Niels Toft Wendelboe

Niels Toft

Chef CoLab og Bæredygtighed
Christine Collin

Christine Collin

Afdelingschef for Bæredygtighed
Camilla Hvid

Camilla Hvid

Fagchef for Bæredygtighed, Vand & Klima