Odense
WoodHub – nyt statsligt kontorknudepunkt opført i træ
Sweco har været bygherrerådgiver i forbindelse med udvikling og opførelse af nyt statsligt kontorknudepunkt for Bygningsstyrelsen på Lerchesgade i Odense. Det 31.000 m2 store kontorbyggeri, WoodHub, opføres med bærende konstruktioner udført i træ og samler otte statslige styrelser og institutioner med ca. 1600 arbejdspladser.

Fakta om projektet
- Lokation
- Odense
- Bygherre
- Bygningsstyrelsen
- Areal
- 31.000 m2 kontorområde fordelt på 6 etager samt 5.500 m2 parkeringskælder til 150 biler og cykelparkering i to niveauer til 384 cykler
- Ydelser
- Bygherrerådgivning
- Samarbejdspartnere
- C.F. Møller Architects, Artelia
- År
- Realiseret, 2024
- Visualisering
- C. F. Møller Architects
WoodHub opføres med fokus på at minimere klimabelastningen af selve byggeriet og er derfor opført i træ; søjler, bjælker og dæk som er det bærende system samt facader og tag beklædes i træ. WoodHub er desuden opført af FSC- og PEFC-certificeret træ. Det giver sikkerhed for, at træmaterialerne kommer fra ansvarligt skovbrug, hvor der ikke fældes mere træ, end skoven kan nå at reproducere.
Byggeriet står som et forbilledligt eksempel på, hvorledes det at bruge træ ikke alene kan spare CO2, men også kan højne fornemmelsen af kvalitet i byggeriet. Trækonstruktionerne bidrager til at gøre bygningen til noget særligt ved bevidst at indgå som en arkitektonisk og æstetisk komponent, der i videst muligt omfang er synlig og med til at skabe stemning og atmosfære.
Årets Lavemissions Træbyggeri 2025
Kontorknudepunktet WoodHub blev i 2025 hædret som Årets Lavemissions Træbyggeri for at synliggøre træets potentiale og klimamæssige fordele som byggemateriale.
“Når man vælger træ som det bærende konstruktionsmateriale i et byggeri af denne størrelse, sender det et stærkt signal om, at træ kan spille en central rolle i omstillingen til en mere klimavenlig byggebranche. WoodHub viser, at man kan nedbringe CO2-udledningen markant uden at gå på kompromis med hverken funktionalitet, fleksibilitet eller et sundt indeklima med masser af dagslys”, lød det i dommerbemærkningen ved Build in Wood da prisen blev overrakt.
Swecos ydelser
Vi har bistået med bygherrerådgivning herunder forundersøgelser, programmering, budgetforslag, udbud i totalentreprise med forhandling samt ydelser i forbindelse med udførelse.