0 af 0 for ""

Ibihaven

Slagelse

Ibihaven

Højt til CO2-loftet i boligfællesskabet Ibihaven

Ibihaven er det første af en række boligfællesskaber for voksne og seniorer under konceptet Agorahaverne, som ejendomsudvikleren Tetris står bag. Ibihaven er opført som et træbyggeri i det østlige Slagelse, og de første beboere flyttede ind i 2020. Agorahaverne er kendetegnet ved frihed, fællesskab og natur – og i høj grad også bæredygtighed.

Sweco har sammen med Tetris og GBT indgået aftale om principper for bæredygtighedscertificering af de kommende Agorahaver, hvor Ibihaven fungerer som referenceprojekt.

Lokation
Slagelse
Bygherre
Tetris A/S
Samarbejdspartnere
Sangberg (arkitekt), MOE (ingeniør) og Rasmus Friis (totalentreprenør)
Ydelser
DGNB-certificering, livscyklusvurderinger, totaløkonomi og DGNB-ledelse
Status
Realiseret, 2020

Et grønt sted at bo

I Ibihaven og de kommende Agorahaver er alle materialer udvalgt med omtanke for deres livscyklus og bæredygtighed. Derfor er Agorahaverne opført i materialer, der har mindst muligt CO2-aftryk og en høj grad af genanvendelighed. Store dele af Agorahaverne er bygget i træ, der, under ansvarligt skovbrug, er en bæredygtig ressource. Når man bygger i træ, er der færre miljøbelastende transport- og behandlingsprocesser samtidig med at træ skaber et godt indeklima og en behagelig atmosfære.

Ibihaven har – som de øvrige Agorahaver – solceller på taget, regnvandsindsamling til genanvendelse og andre klimavenlige løsninger, som gør Agorahaverne til et endnu grønnere sted at bo.

Overholder allerede lovkrav om CO2 for 2029

I henhold til lovkrav om loft over CO2e-udledninger, der træder i kraft i 2023, har Swecos eksperter analyseret og beregnet CO2e-udledningerne fra Agorahaverne. Analysen er fortaget på Ibihaven og sammenligner træ som konstruktionsprincip med beton som konstruktionsprincip, hvor betonmængderne tages fra en anden Agorahave, Bodilhaven, og skaleres i forhold til størrelsen af træbyggeriet Ibihaven.

Lovkravene indebærer, at byggerier over 1.000 m2 fra 2023 maksimalt må udlede 12 kg CO2 pr. m2 pr. år. Kravene skærpes trinvis de næste år, således at CO2-loftet i 2029 lyder på 7,5 kg CO2 pr. m2 pr. år

Analysens resultater viser, at Ibihavens træbyggeri har en udledning af CO2e, der ligger ca. 28% lavere end betonbyggeriet. Med 5,7 CO2e pr. m2 pr. år holder Ibihaven sig langt under CO2e-loftet i 2023 samt de foreløbige stramninger af kravet frem til 2029.

Et udgangspunkt for fremtidige Agorahaver

Sweco er ansvarlig for at DGNB-certificere Ibihaven og flere fremtidige Agorahaver. I byggeriet har der været fokus på at få implementeret bæredygtighed tidligt, da det skal udføres i præfabrikerede træmoduler og opsættes på flere lokationer i Danmark. Den gode opskrift på moduler og sammensætning, som efterfølgende kan følges på fremtidige projekter, skal dermed findes i Ibihaven. Sweco udarbejder for Tetris løbende livscyklusvurderinger på alternative materialer, således at der træffes informerede valg på baggrund af bygningens klimaaftryk og totaløkonomi. Byggeriet er certificeret til DGNB guld.

Ibihaven
Ibihaven

Vil du vide mere om vores projekter?

Send os dit spørgsmål og vi kontakter dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Copy link
Powered by Social Snap