Teamchef til Bane – Vest
I Sweco står vi over for nye og spændende infrastrukturprojekter i både ind- og udland. Samtidig udbygger vi hele tiden vores position inden for bane, og vi er ambitiøse omkring vores vækstmål i afdelingen. Vi ønsker derfor at styrke vores organisation med en kommercielt drevet linjeleder, som får 360° ledelsesansvar for Bane Vest-teamet og bliver en aktiv del af ledelsesteamet i BBT (Bane, Bro og Tunnel).
Du vil få ansvaret for at udvikle og kommercialisere teamets ydelser, skabe vækst og sikre højt fagligt niveau — alt sammen i tæt samarbejde med resten af ledelsen i BBT.
Du bliver leder for en gruppe af kompetente fagfolk
Sammen med afdelingsdirektøren er du med til at fastlægge strategi og udvikling af forretningsområdet. Dine medarbejdere er kompetente fagfolk, der løser en bred vifte af banenære projekter, hvor samarbejdet er godt og tæt. Du får en høj grad af selvstændighed og ansvar i dine opgaver, samtidig med en høj grad af fleksibilitet og råderum.
Der vil i stillingen være fokus på den faglige ledelse. Din egen erfaring inden for jernbaneprojekter bruger du derfor aktivt i den faglige sparring med teamet, således som i den faglige og personlige udvikling af dine medarbejdere samt i dit salgs- og budgetansvar. Du kommer også selv til at deltage i projektarbejde, hvor du har mulighed for at fastholde og udvikle din egen faglige profil.
Vi arbejder ud fra en decentral struktur, der giver dig stor indflydelse på projekterne. Vi tror på at de bedste beslutninger træffes lokalt, hvilket sikrer en dynamisk og meningsfuld arbejdsproces. Som en integreret del af projekterne vil du opleve en stærk følelse af medejerskab og ansvar over for både kunder og samarbejdspartnere. Derudover får du mulighed for at præge den fortsatte udvikling af teamet ud fra et veletableret fundament både hvad angår projekter og interne kompetencer.
For at være relevant bør du kunne sætte kryds ved nedenstående:
- Du sidder i en tilsvarende stilling og/eller har erfaring med ledelse. Du kan dog også have erfaring med faglig ledelse og nu lysten til at koble personaleledelse og 100% P/L (profit and loss) på i dit næste karriereskridt.
Derudover ser vi gerne, at:
- Du har en ingeniørmæssig baggrund. Du har erfaring med jernbaneprojekter af forskellig størrelse og din faglighed er blevet bragt i spil i en bred række af projekter af forskellige kompleksitetsgrader.
- Du er fagligt kompetent. Din faglighed er helt i top, da du skal være med til at sikre, at vi fortsat ligger i den absolutte top i branchen, hvortil vi fortsat ansætter for at imødekomme markedets efterspørgsel.
- Du har evnen til at formidle og har erfaring med salg. Du ved hvor vigtigt det er at pleje og udvikle eksisterende kunder. Dialogen med kunder vil være en væsentlig del af jobbet, og det er derfor vigtigt, at du trives i en udadvendt rolle, hvor du også bliver ansvarlig for tilbudsskrivning.
- Du er god til at netværke og forstår vigtigheden af at holde kontakten med interessenter. Vi er en del af en stor international virksomhed, og du trives med samarbejde på tværs af afdelinger og landegrænser. Du skal have gode kommunikationsevner – også på engelsk, og både i tale og på skrift.
Transforming Society Together
Sweco plans and designs tomorrow’s sustainable communities and cities. With the collective knowledge of our 23,000 architects, engineers and other experts we work together with our clients to facilitate the green transition, maximise the potential from digitalisation and strengthen the resilience of our communities. Sweco is Europe’s leading architecture and engineering consultancy, with sales of approximately SEK 31 billion (EUR 2.7 billion) in 2024. The company is listed on Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com
Sådan kommer du videre
Kontakt Senior Talent Acquistion Partner Kris Cronberg på kris.cronberg@sweco.dk, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Send dit CV og relevante dokumenter via linket – vi inkalder til samtaler løbende.