Teamchef – Sweco Danmark
Går du med uforløste lederambitioner, eller er du allerede leder med erfaring fra infrastrukturprojekter og søger nye udfordringer? Så er du måske vores nye kollega i Sweco Danmark. Vores fortsatte vækst betyder, at vi løbende søger nye lederprofiler til vores forskellige teams på tværs af vores tre divisioner: ”Infrastruktur”, ”Klima, Miljø & Bæredygtighed” samt ”Energi & Pharma”.
I stillingen som teamchef får du en spændende mulighed for at påtage dig en rolle, der indebærer personaleledelse, tværfaglig koordinering og ledelse samt kommercielt ansvar. Du får dermed mulighed for at udnytte dine faglige kompetencer og ledelsesevner, som vil være afgørende for projekternes succes og medarbejdernes trivsel. Du vil spille en central rolle i at udvikle og implementere strategier, sikre kvaliteten i vores projekter og fremme et positivt arbejdsmiljø.
Ansvarsområder
Vi oplever markant vækst i vores kernemarkeder og har mange spændende projekter i vores portefølje og pipeline. Vi håber at se dig lede disse projekter i tæt samarbejde med dine kolleger i afdelingen og på tværs af organisationen. I rollen bliver du en væsentlig del af Sweco Danmarks fremtidige udvikling, hvor du blandt andet vil bidrage inden for følgende:
- Daglig ledelse af teamet. Herunder ansvar for teamets faglige udvikling og trivsel.
- Ansvarlig for teamets økonomiske resultater, herunder cash flow og P/L.
- Kvalitetssikring og opfølgning på projekter i samarbejde med projektledere.
- Udvikling og vedligeholdelse af kunderelationer med særligt fokus på nøglekunder.
- Ledelse af salgs- og tilbudsarbejde samt opfølgning på Pipeline Management og vores Win Business-proces.
- Udarbejdelse af udviklingsplaner for teamet i samarbejde med afdelingschefen baseret på afdelingens strategi.
- Aktiv deltagelse i afdelingens business plan og ledelse på operativt niveau.
Kvalifikationer
Vi søger en ambitiøs teamchef med stærke interpersonelle kompetencer, herunder skarpe kommunikations- og samarbejdsevner. Du skal have et roligt overblik, kunne formå at få multiple faglige stemmer til at samarbejde og være en stabil støtte på dage med modvind. Du skal endvidere kunne trives i et dynamisk miljø med højt tempo og skiftende arbejdsopgaver. Vi ser også gerne, at du er proaktivt opsøgende og tør bevæge dig uden for dit primære kompetenceområde – på forsvarlig vis. Derudover forventer vi, at du har:
- En inkluderende og empatisk ledelsesstil. Ideelt set har du allerede erfaring med personaleledelse, men det er ikke krav.
- Evne og ikke mindst lyst til at være kulturbærer og rollemodel for teamet.
- Evne til at tage rettidige og reflekterede beslutninger.
- Evne til at være proaktiv. Derudover omstillingsparat og effektiv handlende, når nødvendigt.
- Erfaring med stakeholder management. Herunder kundehåndtering og opbygning af langvarige kunderelationer.
- En stærk økonomisk forståelse og et udpræget bundlinjefokus.
- Mod og lyst til at sætte dig ind i grundlæggende kontraktjura. Erfaring og kendskab hertil er en fordel, men ikke et krav.
- Grundlæggende kendskab til projektledelsesværktøjer.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en rolle, hvor opgaverne er varierende og ansvaret stort. Stillingen er rammesat til dig, som har ambitioner om at kunne skabe solide og tilfredsstillende resultater samtidig med at du også vil opretholde og videreudvikle en bæredygtig arbejdsplads i trivsel. Derudover vil du trives i rollen, hvis du motiveres af, at du får:
- En nøglerolle i en førende rådgivervirksomhed med fokus på bæredygtighed og innovation.
- En stilling med udviklingsmuligheder. Herunder kontinuerlig støtte til at udvikle og dygtiggøre dig i rollen som leder.
- Mulighed for at arbejde i en virksomhed i vækst, hvilket skaber muligheder og luft til at agere innovativt og sætte langtidsholdbare løsninger i fokus.
- En hverdag i et dynamisk arbejdsmiljø med engagerede og kompetente kolleger.
- Mulighed for at etablere et stort og tværfagligt netværk både intra- og interorganisatorisk.
Sådan kommer du videre
Hvis du kan se dig selv som Teamchef, så send dit CV og andre relevante dokumenter allerede i dag. Vi holder samtaler løbende.
Vil du vide mere om stillingen eller om Sweco generelt, er du meget velkommen til at kontakte Senior Talent Acquisition Partner Kris Cronberg på kris.cronberg@sweco.dk.
Transforming Society Together
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com