Byggeleder
Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du får mulighed for at arbejde på spændende byggeprojekter? Så er du måske en af de nye byggeledere, vi søger til større byggeprojekter i udførelsesfasen.
Professionel byggeledelse
Hos Sweco har vi travlt, og der er udsigt til endnu flere nye, spændende opgaver. Som byggeleder vil du blive en del af vores dygtige og tværfaglige team i Roskilde, hvor vi i alt er ca. 65 kolleger fordelt på fem teams. Du bliver en del af et af vores team i byggeri eller i vores arkitektteam. Her bliver du en del af et stærkt og fagligt landsdækkende netværk. Her vil der være rig mulighed for en bred faglig sparring blandt alle dine kolleger i afdelingen.
I teamet arbejder vi målrettet med professionel byggeledelse. Vi er pt. ansvarlige for byggeledelse på flere store, markante byggerier, såsom større almennyttige boligafdelinger, pharmaindustrien, erhversbyggerier, energiforsyninger og mange flere.
Du vil, som byggeleder, blive en del af planlægningen og ledelsen af byggeprojekter i udførelsesfasen med tæt sparring af erfarne byggeledere. Dine evner til at håndtere projektets interne og eksterne interessenter er afgørende for et succesfuldt projektforløb.
Dine primære opgaver er:
- Staderegistrering
- Kvalitetsstyring
- Økonomi- og risikostyring
- Planlægning og tidsstyring
- Deltagelse i byggemøder
- Sikring af kommunikationen og samarbejdet med bygherre, entreprenører og såvel interne som eksterne rådgivere
- Afrapportering til teamchef og til kunder
Dit ansættelsessted vil være på Sweco’s kontor i bydelen Musicon, Roskilde.
Kvalifikationer
Du skal have en byggeteknisk uddannelse som fx bygningskonstruktør eller ingeniør og gerne med +10 års erfaring som byggeleder. Derudover vil det være en fordel med stort kendskab til det almene men ikke et krav. Du skal være vant til at arbejde på en byggeplads.
Som byggeleder er dialogen med kolleger og eksterne interessenter en meget vigtig del af jobbet. Derfor skal du trives godt i en udadvendt rolle og være god til at samarbejde og kommunikere med forskellige interessenter. Du har ligeledes masser af engagement, ligesom du har fokus på at nå de aftalte mål og resultater.
Sådan kommer du videre
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, så kontakt Anders Nørgård på mail: anders.norgard@sweco eller på tlf. 24994472. Klik på linket forneden for at sende os dit CV og andre relevante dokumenter i dag eller senest d. 01.03.2026
Transforming Society Together
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com