
Randers
Water & Wellness Randers
Attraktiv svømmehal med plads til både motion og leg
Svømmehallen indeholder 50 meter bassin, morskabsbassiner med rutsjebaner, børnebassiner, legeområde, wellnessområde, café, reception og omklædning fordelt på i alt 8.000 m2. Udenfor er der saunahave med spabad, sauna og badesø.
- Lokation
- Randers
- År
- 2015
- Kunde
- Gribskov Gruppen
- Areal
- 8.000 m2
- Ydelser
- Projekteringsledelse, projektering af alle ingeniørdiscipliner, specialistrådgivning samt fagtilsyn
- Rådgiverrolle
- Ingeniørrådgiver
- Samarbejdspartnere
- Gribskov Gruppen og 3xSKAK
Swecos rådgivning på projektet
Sweco har som ingeniørrådgiver været involveret i alle projektfaser, og vores rådgivning har bl.a. omfattet geoteknik og miljøteknik, projektering af alle ingeniørdiscipliner inkl. svømmebadsteknik og vandbehandling samt brandrådgivning og akustik.
Bygningen er opført i BR 2015 standard uden aktive løsninger. Det giver mulighed for på et senere tidspunkt at installere aktive energikilder, som vil kunne nedbringe driftsomkostningerne yderligere. De passive løsninger dækker især bygningens tæthed, reduktion af kuldebroer samt strategisk placering af vinduer.


Fokus på driftsoptimering
Eftersom Gribskovgruppen skal stå for driften af bygningen i de næste 30 år, har der været stor fokus på at driftsoptimere svømmehallen. Derfor er de tekniske installationer tilpasset løbende til Water & Wellness Randers’ præcise behov. Resultatet er en driftsoptimering på 1,7 mio. kr. årligt.
Offentlig Privat Partnerskab
Svømmehallen er opført som OPP (Offentligt Privat Partnerskab) som den første svømmehal i Danmark. OPP-konceptet betyder i dette tilfælde bl.a., at det private selskab Randers Leisure Ejendomsselskab har opført Water & Wellness og samtidig står for driften af det. Til gengæld har Randers Kommune forpligtet sig til årligt at købe et bestemt antal ydelser i virksomheden. Aftalen mellem bygherrerne og Randers Kommune indebærer desuden, at skulle selskabet gå konkurs, vil kommunen få mulighed for at købe det for et beløb, som er væsentligt lavere end det, byggeriet rent faktisk har kostet.
