Ishøj svømmehal 5

Ishøj

Renovering af Ishøj Svømmehal

Renovering af svømmehal

Ishøj Svømmehal blev bygget tilbage i 1976, og i 2016 fremstod svømmehallen stort set, som da den blev bygget i 1996. Sweco fik til opgave at renovere svømmehallen og udskifte de eksisterende vandbehandlingsanlæg.

Lokation
Ishøj
År
2017
Bygherre
Ishøj Kommune
Areal
5.400 m²
Ydelser
Projekteringsledelse, projektering og fagtilsyn af alle ingeniørdiscipliner inkl. vandbehandling og byggeledelse
Rådgiverrolle
Totalrådgiver
Arkitekt
3xSKAK

Renovering med brugerne for øje

Vandbehandlingsanlægget i svømmehallen var i dårlig stand og levede ikke op til gældende krav. Det samme var gældende for ventilationsanlæggene, der var  fra 1976 og  stort set uden varmegenvinding.

Undersøgelser af betonklodskonstruktionen på ca. 50 meter- og springbassin viste, at konstruktionerne også var i dårlig stand – bassinerne var indvendigt beklædt med glasfiber, som var utæt, hvorfor der var trukket klorider ind i betonkonstruktionen, som dermed havde korroderet armeringen.

På baggrund af betonkonstruktionerne tilstand var det nødvendigt at fjerne væggene omkring 50 meter bassinet og støbe nye. 50 meter bassinets dimensioner er bevaret, og der er monteret legeredskaber, som kan hejses op under loftet.

Børnebassinet er ændret til et soppebassin med diverse vandlegetøj, og springbassinet er ændret til et morskabsbassin. Under morskabsbassinet er der lavet udligningstanke for varmtvandsbassin og det nye morskabsbassin. Vipperne er fjernet og erstattet af en ny rutsjebane, mens varmtvandsbassinets dimensioner er bevaret.

Projektet blev udført i tæt samarbejde med Ishøj Kommune, hvor brugere, driftspersonale m.m. deltog i projekteringsmøderne.

 

Ishøj svømmehal 7
Ishøj svømmehal 6

Udskiftning af tekniske installationer og vandbehandlingsanlæg

Alle bassiner er blevet beklædt med nye klinker/fliser, og der er monteret nye klinker på promenadedækket rundt om alle bassiner. Sweco har udarbejdet membrandetaljer omkring alle indstøbningsdele.

Vandbehandlingsanlægget er blevet skiftet med nye filtre, pumper, rør, kulfiltre og automatik. Omsætningen i 50 meter bassinet blev ændret, så de nye krav til omsætning overholdes.

Derudover er der monteret nye ventilationsaggregater for bassinrummet og varmtvandsbassinet inkl. ny automatik, og der blev udført nyt CTS. Nye ruller med termotæpper, der kan køres ud over vandoverfladen på alle bassiner, sikrer, at fordampningen og dermed energiforbruget reduceres.

 

Ishøj svømmehal børnebassin

Vil du vide mere om vores projekter?

Send os dit spørgsmål og vi kontakter dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.