
København
Water & Wellness Flintholm
Opførelse af nyt svømmeanlæg og gymnastikanlæg
Water & Wellness er Frederiksbergs første nye svømmehal siden 1934 og er en del af en større vision om at skabe nye aktive byrum i et af hovedstadens yderligt liggende områder.
Den nye svømme- og gymnastikhal er gennemført i OPP mellem Gribskov Gruppen, arkitektfirmaet 3xSkak, landskabsarkitekt MASU Planning og Sweco. Den overordnede byggestyring og ledelse blev foretaget af Gribskov Gruppen som totalentreprenør og ansvarlig OPP-operatør.
- Lokation
- København
- År
- 2017
- Kunde
- Gribskov Gruppen
- Areal
- 4.700 m2
- Ydelser
- Projekteringsledelse, projektering af alle ingeniørdiscipliner, specialistrådgivning samt fagtilsyn
- Rådgiverrolle
- Ingeniørrådgiver
- Samarbejdspartnere
- Gribskov Gruppen, 3xSKAK og MASU Planning
Plads til fysisk og aktiv udfoldelse
Projektet omfatter en ny svømme- og multihal, som fordeler sig over seks etager, heraf to etager under jorden.
Water & Wellness Flintholm indeholder sportshal i stueplan, rum for springgymnastik m.m. på 1. og 2. sal, samt 25 meter svømmebassin, legezone, varmtvandsbassin og spa i kælderplan, som er bygget ind i en skråning. Derudover er der etableret omklædnings- og badefaciliteter, fitness, wellness-område, café, kontor-, møde- og klublokaler på 3. og 4. sal. Projektet omfattede desuden etablering af udvendige anlæg/belægninger, beplantning og parkeringsfaciliteter.
Der har været stort fokus på driftsoptimering og energieffektivisering i projektet, eftersom projektet er gennemført som OPP.



Swecos inddragelse igennem alle projektfaser
Sweco har været rådgiver i alle projektfaser. Vores ydelser har omfattet:
– Planlægning og økonomiske beregninger
– Delt rådgivning og projektering af alle traditionelle ingeniørdiscipliner
– Projekteringsledelse i tæt samarbejde med arkitekterne og Gribskov Gruppen
– Specialistrådgivning indenfor akustik, brand, geoteknik, miljøteknik, driftsoptimering
– Projektering af alle konstruktioner, VVS- og elinstallationer herunder projektering af vandbehandlingsanlæg
– Projektering af udvendige anlæg, herunder vej-/terrænafvanding
– Deltagelse ved aflevering med afrapportering
– Fagtilsyn og support i forbindelse med idriftsætning af de tekniske anlæg
