Kolding
Nyt domicil til Nic. Christiansen Gruppen
Sweco (tidligere OJ Rådgivende Ingeniører) er projekterende ingeniører på et nyt kontordomicil inkl. uddannelsesfaciliteter for Nic. Christiansen Gruppen. Opgaven rummer projektering af alle ingeniørydelser, herunder brandrådgivning.
- Bygherre
- Nic. Christiansen Gruppen
- Arkitekter
- RUM Arkitekter
- Entrepriseform
- Totalentreprise
- Størrelse
- 9.550 m2
- Udført
- 2022-2024
- Ydelser
- Anlægsarbejde, Brandrådgivning, Bæredygtighedsledelse, El, Konstruktioner, IKT-ledelse, Projekteringsledelse, Statiker certificeringer, VVS- og Ventilation, Optisk, termisk, atmosfærisk og akustisk indeklima
- Visualiseringer
- RUM Arkitekter
Nyt domicil til Nic. Christiansen Gruppen
Vi er projekterende ingeniører på opgaven med nyt domicil med bl.a. kontor- og uddannelsesfaciliteter, atrium og showroom til bilimportøren Nic. Christiansen Gruppen i Kolding. Virksomheden har haft hovedsæde i Kolding siden 1976 og importerer i dag bilmærkerne Hyundai, Honda, Land Rover og Jaguar og driver desuden bilkæderne Bayern AutoGroup, Terminalen og British MotorGroup samt leasing- og finansieringsselskabet NCG Finans.
Projektet omhandler 9.550 kvm fordelt på fem etager og p-kælder og byggeriet skal DGNB-certificeres til minimum Guld.
Totalentreprenør på opgaven er Kjæhr & Trillingsgaard.
Et hovedsæde med fokus på samarbejde og fleksible åbne rammer
I det topmoderne og fremtidssikrede kontordomicil til virksomhedens godt 200 medarbejdere. Et nyt domicil med varierede kontorarbejdspladser, moderne møderum, et akademi til undervisning af mekanikere og forhandlere samt et stort showroom til udstilling af biler og ny teknologi.
Grundtanken bag projektet er et fælles ønske om at bevare og synliggøre den helt særlige DNA og det fællesskab, der præger den familieejede virksomhed – og samtidigt have topmoderne faciliteter og bæredygtige rammer, der matcher den positive udvikling, som virksomheden har været igennem. Hele indretningen er således præget af, at det skal være muligt at samarbejde på tværs af organisationen. Det ses bl.a. i hjertet af bygningen, hvor det store åbne atrium er placeret for at skabe nærhed mellem afdelingerne og medarbejderne.
Den store amfi-siddetrappe, som forbinder etagerne, fungerer som samlingspunkt for både medarbejdere og kunder. I stueetagen er der udover reception og et flot showroom, auditorium, undervisningsfaciliteter, mødelokaler og tv-studie.
DGNB-certificering og genanvendelse af materialer
Vores bæredygtighedskonsulenter arbejder mod minimum en DGNB-Guld certificering af projektet.
Ud fra et ønske om at reducere bygningens CO2-aftryk genanvendes desuden knust beton fra det gamle hus til et smukt støbt terrazzogulv i hele stueetagen.
Ønsket om en DGNB-Guld certificering af byggeriet er i tråd med Nic. Christiansen Gruppens ambition om, at bane vejen for fremtidens transport og mobilitet. Et af virksomhedens store salgsområder er elbiler og en stor del af medarbejderne kører også allerede i elbiler. Denne andel forventes at stige, og der etableres et betragteligt antal ladestandere på de nye parkeringsarealer.