Norlys’ nye domicil på Aalborgs havnefront

Norlys’ nye domicil på Aalborgs havnefront

Norlys har samlet sine nordjyske aktiviteter på Aalborgs havnefront i domicil med Sweco som arkitektrådgiver. Sammen med A. Enggaard og Niras har vi stået bag projektet om at skabe en spændende, ny arbejdsplads for omkring 700 medarbejdere. Domicilet på 11.700 m² er placeret i første række ved Limfjorden og er en del af Aalborgs skyline som et karakteristisk byggeri på havnefronten.

Luftfoto af en havnefront med bygninger, lagerhuse og to både på vandet under en delvist skyet himmel.

Fakta om projektet

Lokation
Aalborg
Bygherre
Norlys
Ydelse
Arkitektrådgivning
Areal
11.700 m2
Samarbejdspartnere
A. Enggaard, Niras
År
Realiseret i 2025
Moderne kontorbygning med træpaneler, glasvægge og spiraltrappe, mennesker arbejder og går rundt.
Rund trætrappe med moderne design, udsigt ned til grønne planter.
Moderne trætrappe og vægpaneler med lodrette striber i stilfuldt indendørs miljø.

Arbejdspladser med udsigt over Limfjorden

Ideen til Norlys’ domicil har taget udgangspunkt i en arkitektonisk, en funktionel og en bæredygtig tilgang til bygningens udformning. Bygningens skrå form er etableret på en måde, så alle tre forhold bliver forenet og realiseret i samme designgreb. Med en skarp vinkel mod nord til Limfjorden har vi skabt flest mulige arbejdspladser med udsigt til vandet. Faktisk har 85 % af alle arbejdspladser i bygningen udsigt til Limfjorden. Udover stor herlighedsværdi for husets brugere undgår man arbejdspladser med overophedning fra solen.

I bygningen opleves alle etager forskelligt – både via indretning, men også på grund af de forskellige etagestørrelser. Atriet er husets hjerte, der summer af liv og aktivitet. Der er kig mellem etagerne, og forskellige funktioner skaber grobund for synergier på tværs af etager og afdelinger.

Mur med geometrisk mønster og mørke paneler på bygning i dagslys.
Luftfoto af moderne, stor bygning med skrå tag, beliggende ved vandet og omgivet af andre beboelsesbygninger.
Norlys bygning med parkeringsplads og biler under blå himmel og skyer, set udefra.

Sydvendte terrasser og grønt tag

Vinklingen af tagfladen betyder, at den 11.700 m2 store bygning fremstår imødekommende ved ankomst fra byen med attraktive terrasser i flere niveauer. Det skrånende tag er begrønnet og en naturlig del af det omkringliggende landskab. På bygningens øverste del af den sydvendte tagflade er der etableret solceller.

1 / 3

Vil du vide mere om vores projekter?

Send os dit spørgsmål og vi kontakter dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.