Gladsaxe

Modernisering af Tinghøj Beholderanlæg

I hjertet af Gladsaxe ligger Tinghøj Beholderanlæg, en central brik i HOFORs vandforsyning, der leverer drikkevand til cirka 400.000 borgere i København og omegn. Anlægget er opført i 1930’erne og har siden sikret stabil vandforsyning til hovedstadsområdet. Nu står anlægget over for sin største transformation nogensinde.

Fakta om projektet

    Bygherre
    HOFOR
    Lokation
    Gladsaxe
    Ydelser
    Byggeledelse, herunder bl.a. facilitering af partnering samarbejde, tid- og økonomistyring, arbejdsmiljørådgivning
    År
    2026-2032
    Fotokredit
    HOFOR
    Fremtidssikring af vandforsyningen

    Efter næsten 90 års tro tjeneste er anlægget nået en alder, hvor omfattende modernisering er nødvendig. HOFOR har derfor besluttet at opføre et nyt og mere kapacitetsstærkt anlæg, der kan rumme 225.000 m³ vand. Renoveringen skal sikre en stabil og fremtidssikret vandforsyning til hovedstadsområdet.

    Swecos afdeling for Vand og Klima er blevet udvalgt til at varetage byggeledelsen og indgå i HOFORs bygherreorganisation på dette vigtige projekt i tæt samarbejde med HOFORs tekniske rådgivere COWI på byggesiden og Øllgaard på procesanlægget. Vores erfarne team af byggeledere vil sørge for, at projektet gennemføres effektivt og lever op til de høje krav til tid, økonomi og kvalitet.

    Den omfattende og komplekse opgave udbydes som et partnerskab med flere leverandører. Sweco vil påtage sig en særlig byggeledelsesrolle, hvor vi trækker på de tekniske og procesmæssige erfaringer, vi allerede har opnået fra andre vandværksprojekter. Gennem dialog, møder og workshops vil vi sikre, at der er fokus på og fælles ejerskab af målene i partnerskabet.

    Vores byggeledere bidrager med erfaring og optimeringsforslag baseret på de tiltag, der har sikret høj bygbarhed i tidligere vandværksprojekter. Dette fremmer vidensdeling og sparring, samtidig med at vi hele tiden indfanger og implementerer gode idéer fra både entreprenører, HOFOR og totalrådgiver, hvilket gavner arbejdsmiljøet, fremdriften, økonomien og kvaliteten af projektet.

    Det er afgørende at finde en nøje balance mellem tekniske, økonomiske og kulturelle hensyn, da Tinghøj Beholderanlæg skal forblive i drift under hele renoveringsprocessen.

    Swecos opgaver som byggeledelse i HOFORs bygherreorganisation omfatter:

    1. Tilrettelæggelse og koordinering af aktiviteter
    2. Facilitering af workshops og samarbejdsprocesser
    3. Tid- og økonomistyring
    4. Arbejdsmiljørådgivning
    Erfaring fra tidligere projekter

    Swecos byggeledelsesorganisation bygger på solid erfaring fra tidligere samarbejder med HOFOR, såsom projekterne på Søndersø og Regnemark. Denne ekspertise danner grundlaget for arbejde med Tinghøj, hvor der videreudvikles på tilgangen til byggeledelse og facilitering for at imødekomme de unikke udfordringer i dette projekt og sikre en succesfuld gennemførelse af samarbejdet omkring partnering.

    Moderniseringen af Tinghøj Beholderanlæg løber fra 2026 til cirka 2032. Sweco er trådt ind i bygherreorganisationen på projektet og støtter HOFOR i udbudsfasen og frem til afslutning.

    Læs mere om Swecos arbejde inden for vand og klima her

    Vil du vide mere om vores projekter?
    Send os dit spørgsmål og vi kontakter dig.
    • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.