0 af 0 for ""

Hotel Blique by Nobis

Stockholm

Hotel Blique by Nobis

Hotel Blique by Nobis – en hel bygning transformeret af cirkularitet

The Blique Hotel er et eksempel på, hvordan man udvinder og upcycler de ressourcer, der er indeholdt i en eksisterende bygning.

Lokation
Stockholm
Kunde
Kungsleden Fastigheter AB
År
2019
Samarbejdspartner
Wingårdh Arkitekter har stået for interiør.
Fotograf
Jeanette Hägglund
Hotel Blique
Hotel Blique

Byggeriet fra 1930’erne var oprindeligt en lager- og kontorbygning, og på grund af de lave loftshøjder var det mest sandsynlige scenarie, at bygningen skulle rives ned. Men på grund af bygningens kulturelle og historiske værdi blev der afholdt en konkurrence om at transformere bygningen.

Med en vision formuleret af et tværfagligt team fra Sweco bestående af en arkitekt, en kulturarvsspecialist, en bygningsingeniør og en materiale-broker blev lageret omdannet til et fashionabelt hotel, der giver en ny, stærk identitet til kvarteret.

På grund af manglende bygningsdokumentation blev der udført en laserscanning af inventaret for at skabe en model af det i 3D. Holdet vurderede herefter værdien af de anvendte materialer i byggeriet. Ved hjælp af den digitale model var det nemt at beregne de samlede besparelser af indlejret CO2 i de materialer, som blev genbrugt i omdannelsen af bygningen til hotel.

Tilgangen førte til en samlet besparelse af CO2 på 3.600 tons. For at oversætte til pengeværdi brugte Sweco den såkaldte ’skyggeomkostning’, som i Sverige betyder, at hvert kilo CO2e koster samfundet som helhed 0,7 euro. Ved at gange 3.600 tons med 0,7 euro/kg konkluderede vi, at Blique Hotel havde sparet 2,5 mio. euro. Desuden opnåede man en besparelse ved at genbruge materialer på 8,6 mio. euro, idet at man ikke skulle købe nye materialer. Besparelserne ved at reducere affald udgjorde i alt 63 euro/m2.

Prisvindende projekt

Hotellet, Blique by Nobis, med 250 værelser er en ny oase og destination for socialt samvær og møder i Stockholm. Swecos arkitekter modtog ”Window Award” fra Design S Awards for arbejdet med vinduer og lys i Hotel Blique by Nobis. Prisen blev uddelt af Svensk Form.

Hotel Blique

Vil du vide mere om vores projekter?

Send os dit spørgsmål og vi kontakter dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.