Verdens første almene boliger opført efter cirkulære principper
I Lisbjerg nord for Aarhus opfører Lejerbo 60 nye familieboliger. Afdelingen har fået navnet Circle House fordi 90 % af de anvendte materialer skal kunne demonteres, cirkuleres og genanvendes uden at tabe nævneværdig værdig.
Boligerne skal efter planen stå klar i sommeren 2023.
Sweco er som ingeniør på projektet en del af totalentreprise-teamet sammen med RUM og Torntoft & Mortensen. Sweco leverer alle ingeniørydelser på projektet herunder konstruktioner, VVS, ventilation, brand, akustik, EL og LAR. Hertil har Sweco været ansvarlig for adskillelsesprincipper, som en del af den samlede projektering.
Lokation
Lisbjerg
Bygherre
Lejerbo
Bygherrerådgiver
Pluskontoret | GXN/3XN
Ingeniør
Sweco
Arkitekt
RUM
Aflevering
2023
Totalentreprenør
Torntoft & Mortensen A/S
Omfang
60 almene boliger (to punkthuse i fem etager, et etagehus i tre etager og fire rækkehuse i to og tre etager) samt udearealer.
Etageareal
5.443 m²
Visualiseringer
RUM
Fra demonstrationsprojekt til realisering
Circle House består af to punkthuse i fem etager, et etagehus i tre etager og fire rækkehuse i to og tre etager. Formålet er – ud over at skabe attraktive almene boliger – et skalerbart fyrtårnsbyggeri, der skal udvikle og udbrede ny viden og erfaringer med cirkulært byggeri. Viden, der efterspørges i alle led af byggebranchen.
Udviklingen af Circle House-projektet er støttet af Realdania og Miljøstyrelsen og har involveret over 60 virksomheder fra hele byggeriets værdikæde med Lejerbo, GXN Innovation, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, MT Højgaard og Statens Byggeforskningsinstitut i front. Skitserne til Circle House er tegnet i et samarbejde mellem 3XN Arkitekter, Lendager Group og Vandkunsten.
Byggesystem med et minimum af elementtyper
Circle House bygger på konceptet design for adskillelse, dvs. at bygningens dele kan skilles ad og genbruges. Vores løsning for Circle House er at skabe et byggekoncept, der lægger sig tæt op ad de rationelle byggeprincipper, som man kender fra moduleret boligbyggeri. Med den fordel at byggeriet kan skilles ad og bygges igen på ny uden nævneværdigt tab af værdi i de indbyggede komponenter. Dette inkluderer blandt andet:
et byggesystem, hvor der er anvendt et minimum af forskellige elementtyper til at bygge de forskellige bygningstypologier, hvilket øger mulighederne for genanvendelse i fremtiden.
et betonrammesystem, der reducerer brugen af beton til et minimum, hvilket forbedrer byggeriets samlede CO2 aftryk.
et byggesystem, der giver stor fleksibilitet med mulighed for at ændre indretningen af lejlighederne over tid, da alle indvendige vægge i boligerne kan flyttes uden konstruktive konsekvenser.
et byggeri med et mangfoldigt og varieret udtryk, som understøtter byggesystemets muligheder for adskillelse. Design for adskillelse kommer tydeligt til udtryk i facadernes markering af den bagvedliggende rammekonstruktion og i de indvendige møder mellem materialerne.
et byggeri med langtidsholdbare materialer, som kan holde til brug og slid. Vi har valgt materialer som holder længe, patinerer smukt, ikke kræver vedligehold og kan genbruges igen og igen.
Design for adskillelse er en vigtig forudsætning for cirkulær økonomi i byggeriet, hvor materialer i højere grad forbliver i værdikæden og genbruges. Det betyder konkret, at vi i projektet arbejder med at udfordre den måde, vi traditionelt bygger på, ved allerede fra start at designe byggerierne til fremtidig adskillelse. Potentialet er, at vi senere hen både kan genbruge og genanvende, ligesom vi har muligheden for løbende at ændre og tilpasse byggeriet til nye behov.
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.Cookiepolitik
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig for det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller med det ene formål at udføre transmissionen af en kommunikation over et elektronisk kommunikationsnetværk.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistics
The technical storage or access that is used exclusively for statistical purposes.Den tekniske opbevaring eller adgang bruges udelukkende til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart, kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler til at sende annoncering eller for at spore brugeren på en hjemmeside eller på tværs af flere hjemmesider til lignende markedsføringsformål.