Frederiksberg
KU.BE
Et kultur- og bevægelseshus af international karakter
Ambitionen med KU.BE (KUltur- og BEvægelseshus) var at skabe et hus med international klasse, der bidrager til et attraktivt og levende bymiljø ved Flintholm Station.
- Lokation
- Frederiksberg
- Kunde
- Frederiksberg Kommune | FK Ejendomme
- Rådgiverrolle
- Bygherrerådgiver
- Samarbejdspartnere
- ADEPT (totalrådgiver og arkitekt) | MVRDV (arkitekt) | Søren Jensen (ingeniør) | SLA (landskabsarkitekt) | Max Fordham (bæredygtighed) | Duck Sceno (scenografi og iscenesættelse) | Imitio (brugerinddragelse) | Winie Ricken – Learningspaces (rum og bevægelse)
- Ydelse
- Bygherrerådgivning
- Anlægssum
- DKK 130.000.000
- Status
- Realiseret, 2016
Projektet blev gennemført som storentreprise, og Sweco ydede bygherrerådgivning fra projektstart – herunder udarbejdelse af program, tilrettelæggelse af projektkonkurrence samt udvælgelse, indstilling og kontrahering med arkitekten.
Bæredygtige tanker og synergier
KU.BE har været med til at sætte dagsordenen ved at eksperimentere med nulenergiløsninger og ved at samle bevægelse, sundhed, kunst og kultur under samme tag.
Kunst og kultur er ikke bare udsmykning, men kan integreres i arkitektur og design, så der skabes inspirerende og æstetiske rammer, der gør det attraktivt og spændende at motionere.
Syv zoner med hver sin stemning, identitet og funktion
KU.BE består af syv zoner med hver sin stemning, identitet og funktion. I én zone er der plads til bevægelsesaktiviteter, der giver sved på panden, en anden giver rum for spektakulære og interaktive kunstoplevelser, mens en tredje inviterer til aktiv leg og kreativitet. Huset byder også på performance og multimediekunst, sundhedsaktiviteter, rum til fordybelse og et godt måltid mad.
Mange forskellige mennesker mødes i kultur- og bevægelseshuset og på forskellige tidspunkter af døgnet, ugen og året. Derfor var det et centralt krav, at de fremtidige brugere blev taget med på råd, dels for at de kunne tage ejerskab fra start dels for, at huset blev bygget efter deres behov.
Bygherrerådgivning fra start til slut
Sweco har været bygherrerådgiver på projektet fra projektopstart til aflevering af byggeriet til bygherre. Vores ydelser har bl.a. omfattet udarbejdelse af konkurrenceprogram, rådgivning i forbindelse med valg af rådgiver og indgåelse af aftaler og bistand ved aflevering, mangelgennemgang og mangeludbedring.