0 af 0 for ""

Herning

Kontordomicil på Haraldsgade

Den nye kontorbygning på Haraldsgade markerer indgangen til byen og fungerer som et hængsel mellem de omkringliggende nabobygninger. Bygningen er opført med øje for at være en flot indgangsport og skal samtidig fungere som et samlingspunkt for byen.

Fakta om projektet

    Lokation
    Herning
    Bygherre
    Jacobsen Group Aps
    Areal
    6.700 m2
    Ydelser
    Arkitektrådgivning
    Arkitektonisk integration og design

    Byggeriet på Haraldsgade er designet med respekt for de omkringliggende strukturer. Facaderne er udformet med et klassisk udtryk, der harmonerer med nabobygningernes arkitektur. Bygningen består af flere tårne, der varierer i højde og skaber en dynamisk silhuet, der trapper ned mod omgivelserne. Facaden er en kombination af mørke og lyse teglsten, suppleret med sølvfarvede, metalliske plader, der skaber en visuel sammenhæng med nabobygningerne. Udover, at kontorbygningen er tilpasset omgivelserne, er de forskellige virksomheder, som lejer sig ind i bygningen, også indtænkt. Kontorbygningen rummer de forskelligheder, som firmaerne repræsenterer, hvorfor facaden fremstår med et klassisk udtryk.

    Lokalt samlingspunkt

    Kontorbyggeriet huser forskellige lejere og tilbyder en række fællesfaciliteter i stueetagen, herunder kantine, mødecenter, auditorium og undervisningslokaler. Disse faciliteter er tilgængelige for både lejere og byens borgere, hvilket gør bygningen til et levende samlingspunkt for mange mennesker. Bygningen fungerer ikke udelukkende som et kontorbyggeri, men også som et centralt samlingspunkt for byens borgere, hvilket bidrager til et levende og dynamisk bymiljø.

    Vil du vide mere om vores projekter?

    Send os dit spørgsmål og vi kontakter dig.
    • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.