Omdannelse af Postgården på Købmagergade
Den ikoniske Postgård på Købmagergade er i dag revitaliseret som et centralt og levende sted i byen med eftertragtede butikker, erhverv og 800 nye arbejdspladser. Den tidligere Kongelige Postgård er et ikonisk byggeri med en historie, der går langt tilbage. Fra 1780 til 1912 var bygningen hovedsæde for Postvæsnet, senere for Hovedtelegrafen og Statstelefonen, og fra 1912 til 2015 fungerede stedet som postkontor.
Fakta om projektet
- Lokation
- København
- Bygherre
- PFA
- Areal
- 15.600 m²
- Ydelser
- Arkitekt og totalrådgiver: programmering, skitsering, brugerproces, projekteringsledelse, projektering, fagtilsyn og byggeledelse
- Samarbejdspartnere
- EKJ Rådgivende Ingeniører | Jan Stokholm | NCC Construction
- År
- 2017
Gennem tiden er flere bygninger blevet tilkøbt eller bygget, så Postgårdskomplekset i dag tæller i alt ti bygninger fra forskellige tidsaldre, der således optager næsten en hel karré. Gennem en tre år lang proces har vi gennemført en nænsom renovering og revitalisering af det gamle postkontors 16.000 m2.
Postgården er beliggende på en af de travleste handelsgader i København, men har med sine lukkede facader og høje vinduer hidtil afvist byen. Visionen for transformationen har derfor været at åbne karréen op og invitere offentligheden indenfor. Opgaven var at tage et kendt sted i København – der i sin oprindelige funktion fungerede som arbejdsplads for flere hundrede mennesker – og genetablere det som et centralt og aktivt sted i byen med erhverv.
I renoveringen af Postgården er der bevidst ikke lavet en total forandring af bygningens udtryk. Ved at studere de gamle tegninger er husets kvaliteter bevaret, og med respekt for arkitekturen og historien er den nænsomt tilpasset nutidens krav – bl.a. er der etableret forbedret og niveaufri adgang fra gaden til alle lejemål i stueetagen.
En nænsom renovering med respekt for historien
Postgården er en bygning som mange Københavnere og historikere har en relation til. Derfor har det været afgørende at renovere bygningen nænsomt og omhyggeligt med fokus på at bevare de historiske karakteristika bedst muligt. Det har derfor været afgørende at forstå og se kvaliteterne i den bestående bygningsmasse for dermed at bevare og understrege de detaljer, der fremhæver bygningens særlige historie.
I renoveringen af Postgården er der bevidst ikke lavet en total forandring af bygningens udtryk. Ved at studere de gamle tegninger er husets kvaliteter bevaret, og med respekt for arkitekturen og historien er den nænsomt tilpasset nutidens krav – bl.a. er der etableret forbedret og niveaufri adgang fra gaden til alle lejemål i stueetagen.
Visse dele af bygningskomplekset fra 1729 er fredet, og her er der fortaget en særligt nænsom bearbejdning af facade og interiør med respekt for fredningsværdierne. Derudover er der gennem hele processen samarbejdet med specialister og håndværkere med erfaring fra fredningsopgaver.
Genskabt som en åben og aktiv del af byen
Da Postgården, i sin oprindelige funktion, fungerede som posthus og distributionscentral for udbringning rummede bygningen på daglig basis 700 mand, der håndterede og cyklede ud med post – huset var en levende og åben del af Købmagergade. Sidenhen har bygningen stået næsten tom, og da bygherre overtog, var der kun 40 ansatte.
Med afsæt i en grundig potentialeanalyse af bygningen og omgivelserne blev det besluttet at ombygge ejendommen til nye rammer for en række virksomheder, showrooms og detailbutikker, og på den måde er der i dag blevet genskabt arbejdspladser for 800 ansatte i det renoverede Postgården. I dag rummer Postgården danske møbel- og designbrands som Fritz Hansen og Fredericia Furniture samt virksomheder som Unity, Momondo og H&M’s nye ARKET-butik.
De arkitektoniske hovedgreb har været at åbne den tillukkede ejendom op mod byen med store, åbne butiksfacader i stueetagen, hvor butikkerne hører til. På de øvrige etager er der etableret rummelige kontorlejemål med masser af naturligt dagslys, mens tagetagerne er udvidet og blevet til fælles rekreative udearealer til glæde for husets medarbejdere.
Med revitaliseringen er der således tilført en strøm af mennesker, som har deres daglige gang i bygningen, og dermed er Postgården igen blevet et levende hus der giver noget igen til byen. Den tidligere lidt passive del af Købmagergade er efter transformationen blevet en naturlig og integreret del af bylivet med direkte kobling til Strøget, hvilket også har haft positiv betydning for forretningslivet og de mindre erhverv i nærområdet.
For at afspejle den ændrede adfærd omkring Postgården arbejder landskabsarkitekter på en opgradering af de omkringliggende gader, hvor der bl.a. bliver lagt nye belægninger i Valkendorfstræde og Løvstræde. Derudover omlægges trafikken, så bilerne nu indgår i bymiljøet på de gåendes præmis.
Transformationen har således ikke kun haft betydning for ejendommen alene, men har løftet hele kvarteret og skabt et spændende handelsmiljø, der smitter af på det omkringliggende erhverv og bymiljø.