København
IK Invest Partners
I hjertet af København har vi skabt nye rammer i fredet bygning
Amaliegade 27 lagde frem til starten af 1900-tallet adresse til Danmarks første hospital. Da Rigshospitalet på Blegdamsvej blev indviet i 1910, var ejendommen efterfølgende tæt på at blive revet ned.
Ejendommen blev heldigvis reddet, og i 1944 fik den status som fredet. Vi har for nylig haft fornøjelsen af at skabe personlige og eksklusive rammer for firmaets ansatte og klienter fra hele verden, hvor vi har lagt vægt på professionalisme og videndeling.
- Lokation
- København
- År
- 2019
Multifunktionel lounge
De lyse arbejdsarealer er holdt i klassisk farveskala for at understøtte den smukke bygning og dens historiske beliggenhed. Med seks meter til loftet har vi arbejdet med både akustikplader og akustiske materialer for at skabe et behageligt lydklima.
Loftet er ”sænket” ved at give det en dyb mørkeblå farve for at skabe en intim og innovativ københavnerstemning i de smukke højloftede lokaler.
Vi har desuden skabt en multifunktionel lounge, som kan bruges som frokostkantine, til arrangementer, receptioner og til fordybelse i løbet af arbejdsdagen.