Transformation og indretning af AIP Management HQ

På hjørnet af Købmagergade og Klareboderne i indre København står Swecos arkitekter bag en nænsom omdannelse og transformation af den historiske ejendom fra 1890’erne, der nu danner rammerne for AIP Managements nye hovedkontor for ca. 100 medarbejdere. Vores arkitekter og eksperter i transformation og indretning har i arbejdet med omdannelsen af den knap 125 år gamle bygning haft fokus på at bevare signifikante detaljer som bl.a. søjler og facadens smukke granitbånd, ligesom et fokus på optimeret indeklima, god akustik, kvalitetsmaterialer og fleksible arbejdszoner.

Fakta om projektet

    Lokation
    København
    År
    2024
    Bygherre
    CapMann
    Ydelser
    Arkitektrådgivning, herunder spaceplanning
    Areal
    620 m2
    Samarbejdspartnere
    JL Engineering, Jan P. Stokholm, Lintrup & Norgart A/S og RevCo Property Development

    Den 5. etagers bygningen med facade ud til Købmagergade og Klareboderne har med sine internationale stil, røde mursten og lange levetid, gennemgået mange transformationer. Senest er facaden i stueetagen blevet fornyet, tagterassen og 1.-4. sal er blevet renoveret ligesom den eksisterende gård er blevet udvidet, alt sammen med øje for at skabe moderne og tidssvarende lejemål bag bygningens velkendte og velbevarede facade. Den nuværende ejendom blev indtil 1971 drevet som stormagasin og har sidenhen været brugt til undervisningsformål med tilhørende gruppefaciliteter for Niels Brock, sammen med forskellig retail i stueetagen.

    I dette interview i Byggeri+Arkitektur uddyber arkitekt og markedschef, Bjørn Mogensen, hvordan den vellykkede transformation ikke altid bare tilbagefører bygningen til sin oprindelse, men i højere grad handler om at finde frem til bygningens karakter og sjæl, skele til stilhistorien og blive inspireret.

    Nænsom transformation

    Med placering i hjerte af København har udgangspunktet for transformationen været at bevare bygningens facade ved at fastholde de oprindelige søjlemotiver og detaljer fra den tidligere Messen, som bygningen før har lagt navn til. Modsat bibeholdelse af yderfacaden har kontorerne på 1.-4. etage gennemgået en totalrenovering, som bl.a. indebære udskiftning af de eksisterende buede vinduer på 1. sal til nye trævinduer, som skaber en sammenhæng mellem stue og 1. sal. De eksisterende vinduer mod gaden er bevaret, men malet i samme farve som de nye facadepartier i stue og førstesal, for at skabe sammenhæng mellem gård- og gadefacade.

    Hovedopgaven for ejendommen på Købmagergade er foretaget ud fra en ide om modernisering, men samtidig respekt for bygningens sjæl gennem den velkendte facade og opførte stil. Renovering af bygningens eksisterende tagterrasse indgår også i opgaven, hvorfra medarbejder og gæster i huset kan nyde godt af udsigt over de københavnske etage og historiske attraktioner. Det tilhørende eksisterende gårdrum er ligeledes hævet og udvidet for at skabe attraktiv butiksareal i stueplan.

    Modernisering med fokus at bevare bygningen som den ser ud i dag
    1. Udskiftning af eksisterende facadepartier mod gade
    2. Renovering af alle vinduer
    3. Udskiftning af enkelte nye vinduer på 4. sal mod gård
    4. Nyt udendørs elevatortårn fra kælder til 4. sal
    5. Nyt hævet gårdrum
    6. Ny trappe til hævet gårdrum og cykelkælder
    7. Renovering af kontoretager og eksisterende trappekerner
    8. Nedrivning af eksisterende tilbygning i stueplan, og etablering af ny facade
    9. Etablering af en ny indvendig elevator i hovedtrapperum
    10. Etablering af to nye trappetårne, med adgang til tagterrasse
    Indretning af klassisk københavnerejendom til ekslusiv erhvervslejemål med 100 arbejdspladser

    Bag murerne står vores Spaceplanning-team bag indretningen af ejendommens fire etager. Designkonceptet tager dels afsæt i måden bygningens oprindelige detaljer er fremhævet og går igen i udtryk og stemning på kontoret, ligesom farvepalette og udvalgt inventar er med til at skabe en imødekommende arbejdsplads og hvor rum og zoner smelter sammen og hvor der er sammenhæng mellem ejendommens udvendige og indvendige udtryk. Kontoret store bugede hjørner og glaspartier finder sin inspiration i ejendommens karakteriske tårn, lige ejendommens farver som rød fra den udvendige murværk og tagets ikoniske grønne kobber kommer til udtryk indenfor, bl.a. er de oprindelige søjler bevaret og malet mørk bordeaux, ligesom gulvet ved ankomst og den tekstiler som gardiner og møbler lægger sig op ad tagets grønne kobber-farve.

    Murværket fremstår flere steder synligt og vi har arbejdet med pudsede vægge, for at fremhæve husets oprindelige konstuktioner og på den både videreføre den historie ejendommen er en del af.

    Indretningen af AIPs hovedkontor tager udgangspunkt i et klassisk og afdæmpet udtryk og farveskala, der både afspejler og matcher AIP og selve ejendommen. Her er det bl.a. lykkes at skabe et ekslusivt kontormiljø gennem udvalgte møbler og inventar, selvom op til 30 % af inventaret er genbrug, ligesom vi har speicaldesignet en række inventar til huset.

    I indretningen er der både arbejdet med aflukkede kontorer og åbne storrum. På 1. sal er der indrettet mødecenter med repræsentative lokaler til intern og ekstern brug. Der er grundlæggende arbejdet med en differentieret belysning, som understøtter stemninger og giver den rette belysning til arbejds- og møderum. I alle kontorer er der væg- eller bordlamper, som kan justeres og på den måde skabe en afdæmpet atmosfære og stemning.

    1 / 4

    Vil du vide mere om vores projekter?

    Send os dit spørgsmål og vi kontakter dig.
    • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.