
OJ Rådgivende Ingeniører er blevet en del af Sweco
OJ Rådgivende Ingeniører og datterselskabet OJ Brandrådgivning er gået sammen med Sweco Danmark
Sammen er vi en markedsledende ingeniørrådgiver inden for byggeri med en styrket landsdækkende tilstedeværelse.
Sweco har styrket sin byggeri-forretning med OJ Rådgivende Ingeniører og OJ Brandrådgivning
OJ Rådgivende Ingeniører blev stiftet i 1946 og har siden da opbygget en position som en af landets toneangivende ingeniørvirksomheder med stærke kompetencer inden for de klassiske ingeniørdiscipliner og brandrådgivning. Virksomheden er nu blevet en fuldt integreret del af arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco Danmark.
Kompleksiteten i både nutidens og fremtidens udvikling af byggerier, byer og samfund stiller stadig større krav til branchens rådgivere om såvel bredde som specialisering i vores organisation. Ved at forene kompetencerne i Sweco og OJ Rådgivende Ingeniører herunder OJ Brandrådgivning kan vi bedst imødekomme de krav.
Sammen har vi styrket vores integrerede tilbud til markedet og forudsætningerne for at spille en central rolle som rådgiver på alle typer af byggeprojekter over hele landet uanset størrelse.
Den nye styrkede byggeri-division i Sweco ledes af Lars Bork Hansen fra Sweco, direktør for Byggeri Øst og Kenneth Thonsgaard fra OJ Rådgivende Ingeniører, direktør for Byggeri Vest.
En stor lokal ingeniørrådgiver
Med kollegerne fra OJ Rådgivende Ingeniører og OJ Brandrådgivning råder Sweco over 855 specialister inden for byggeri på tværs af hele landet med ingeniørfaglige kompetencer på disse 14 lokationer i Danmark; Aalborg, Aarhus, Viborg, Vejle, Billund, Horsens, Esbjerg, Kolding, Silkeborg, Herning, Sønderborg, Odense, Roskilde og København.
Den styrkede byggeri-forretning beskæftiger sig med klassiske ingeniørdiscipliner inden for byggeri samt fagrådgivning inden for blandt andet bygherrerådgivning, bygningsdesign, byggeledelse og arbejdsmiljø, energi- og indeklima, fokus på bæredygtigt byggeri, bl.a. LCA og EPD, commissioning samt brandrådgivning.
Derved har vi markant øget forudsætningerne for at spille en central rolle som rådgiver på alle typer af offentlige og private byggeprojekter fra de små opgaver til de største og mest komplekse projekter.
I forbindelse med opkøbet udtalte CEO i Sweco Danmark, Dariush Rezai: ”OJ Rådgivende Ingeniører er garant for kompetence og høj faglighed med en udpræget lokal forankring og stærke relationer til deres kunder. Sammen komplementerer vi hinanden utroligt godt både forretningsmæssigt, kulturelt og geografisk med et fælles ønske om at gøre to gode rådgivere til en endnu bedre samlet rådgiver med stor lokal nærhed til kunderne og projekterne.”
Fakta om OJ Rådgivende Ingeniører og Oj Brandrådgivning
– OJ Rådgivende Ingeniører blev stiftet i 1946 og har siden da opbygget en position som en af landets toneangivende ingeniørvirksomheder
– OJ Rådgivende Ingeniører bestod af modervirksomheden OJ Rådgivende Ingeniører og dattervirksomheden OJ Brandrådgivning Desuden blev Sloth Møller Rådgivende Ingeniører samt Hundsbæk og Henriksen A/S en del af det daværende Oluf Jørgensen A/S tilbage i hhv. 2019 og 2021. Virksomheden blev sidenhen til OJ Rådgivende Ingeniører
– OJ Rådgivende Ingeniørers forretning var baseret på klassiske ingeniørdiscipliner inden for byggeri samt fagrådgivning inden for blandt andet bygherrerådgivning, energi- og indeklima, commissioning, geo- og miljøteknik samt brandrådgivning til private og offentlige kunder
– OJ Rådgivende Ingeniører og OJ Brandrådgivning talte tilsammen 325 ingeniører og øvrige byggefaglige specialister fordelt på ni kontorer samt flere projektkontorer.
– OJ Rådgivende Ingeniører har arbejdet tæt sammen med private og offentlige bygherrer om projekter af alle størrelser – lige fra alment boligbyggeri og institutioner til store, komplekse byggerier inden for erhverv og industri, laboratorier og sygehuse
– OJ Rådgivende Ingeniører var den del af en række strategiske partnerskaber, herunder LIVA (CIVICA) samt Byggepartnerskabet &os (KAB)