Strategiske partnerskaber
Videre til næste niveau
Strategiske partnerskaber har bevist deres værdi i byggeriet og er i dag en dokumenteret samarbejdsform, der leverer budgetsikkerhed, færre konflikter og stærkere tværfaglighed. Nu bevæger modellen sig ind i en ny fase, hvor skærpede krav til risikostyring, dokumentation, bæredygtighed og kommerciel transparens stiller større krav til, hvordan partnerskaber designes og ledes.
På Sweco Salon samler vi bygherrer, rådgivere, entreprenører og eksperter for at dele konkrete erfaringer fra både offentlige og private partnerskaber. Vi sætter også fokus på, hvordan næste generation af partnerskaber skal formes. Med afsæt i praksis, forskning og dokumenterede resultater ser vi på, hvad der virker, hvor modellen skal skærpes, og hvordan den kan understøtte kvalitet, tempo og økonomi i fremtidens projekter. Vi håber, du vil deltage i samtalen om, hvordan strategiske partnerskaber løftes til næste niveau.
Tidspunkt: Tirsdag d. 21. april 2026 kl. 9.00-13:00
Sted: Sweco Danmark, Ørestads Boulevard 41, 2300 København S
VÆKST – Skolen i Sydhavn
VÆKST – Skolen i Sydhavn
Daginstitution og udskoling med innovative læringsrum og grønne væksthaver.
Opført i ByK med TRUST i samarbejde med NØHR & SIGSGAARD, DOMINIA Rådgivende Ingeniører, Norconsult, LYTT Architecture, Kragh Berglund Landscape Architecture and Urban Design og Enemærke & Petersen a/s.

Program for dagen
Velkommen
Hvorfor var der et behov for at tænke anderledes i byggeriet?
- *Endnu ukendt*
Hvad siger forskningen på området igennem 10 år?
- Stefan Christoffer Gottlieb, assoc. professor & Christian Langhoff Thuesen, assoc. professor, DTU
- DTU har forsket på området – data og analyser præsenteres
Hvordan virker det i praksis?
- Lisa Sørensen, vicedirektør, Center for Byggeri og Byomdannelse, KAB
- Personlige erfaringer fra BYGST OG KAB
- Lillian Rasch Madsen, vicedirektør, Region Hovedstaden
- Regionens erfaringer fra strategiske partnerskaber
- Lars Bay-Smidt, CEO, Birch Ejendomme
- Hvilke fordele giver strategiske partnerskaber en privat virksomhed?
Hvordan kommer vi videre?
- Uffe Bay-Smidt, kommerciel direktør, Sweco Danmark.
- Arkitektur og design i STP. Kvalitet i byggeriet øges når der ikke er konflikter.
- Veronica Egeberg Petersen, partner, Nielsen & Thomsen Advokatpartnerselskab
Modereret paneldebat og spørgsmål
Hvad får du som deltager ud af salonen?
- Inspiration til nye måder at udvikle og samarbejde på i fremtiden
- Input til bedre processer mellem bygherre, entreprenør og rådgivere
- Viden om styring af store, langvarige projekter i gentagne samarbejder
- Data og erfaringer om konkret værdiforøgelse og værdiskabelse for bygherren
- Mere fokus på reel byudvikling og byggeri – og mindre på juridiske tvister
- Juridiske modeller til at opbygge de bedste partnerskaber