Spatial Suite konsulent til Sweco Digital
Vi søger en dygtig konsulent til Sweco Digital
Motiveres du af at arbejde i et digitalt, fagligt stærkt og dynamisk miljø, hvor GIS og geodata er omdrejningspunktet? Og har du lyst til at hjælpe kommuner og offentlige organisationer med at skabe værdi gennem Spatial Suite? Så kan du være den nye kollega, vi leder efter.
Hos Sweco planlægger og designer vi fremtidens byer og samfund. I divisionen Sweco Digital bliver du en del af et miljø, hvor softwareudvikling og rådgivning går hånd i hånd, og hvor mere end 150 specialister arbejder sammen om at levere digitale løsninger af høj kvalitet. I vores GIS & Data‑team fokuserer vi på Spatial Suite, geodata-arkitektur, databehandling og konsulentydelser til kunder over hele landet.
En rolle med teknisk ansvar og kundekontakt
Som Spatial Suite konsulent får du en varieret hverdag med både tekniske opgaver, kundedialog og projektarbejde. Du bliver bindeleddet mellem teknikere, brugere og forretningsbehov, og du får mulighed for at sætte dit præg på, hvordan kunderne anvender Spatial Suite i deres daglige drift.
Du kommer blandt andet til at:
- Analysere kundernes behov og omsætte dem til konkrete løsninger i Spatial Suite
- Konfigurere og vedligeholde moduler, workflows og datamodeller
- Opsætte kortvisninger, tematiseringer, rapporter og dataflows
- Rådgive om integrationer, datastandarder, arkitektur og best practice
- Deltage i projekter fra afklaring og design til test, undervisning og go‑live
Du bliver en vigtig del af et vidensdelende team, hvor der er høj faglighed, humor i hverdagen og stor vilje til at sparre og hjælpe hinanden.
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med Spatial Suite og et godt kendskab til geodata og datamodellering. Du har arbejdet med GIS i en kommune, forsyningsvirksomhed eller offentlig organisation og trives med opgaver, hvor teknik og brugernes behov skal kobles tæt sammen.
Faglige kvalifikationer
- Erfaring med Spatial Suite
- Solid forståelse for geodata, datamodellering og datakvalitet
- Erfaring med databaser (fx PostgreSQL/PostGIS, SQL Server)
Det er en fordel, hvis du også:
- Har erfaring med QGIS, ArcGIS eller andre GIS‑værktøjer
- Har kendskab til integrationer, API’er og webbaserede løsninger
- Er analytisk, nysgerrig og struktureret
- Kommunikerer klart og formår at gøre tekniske emner forståelige
Kan du se dig selv som en del af sweco?
Så skynd dig at sende os dit CV og andre relevante dokumenter på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende.
Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte chef for GIS & Data, Jakob Toft Hansen, på jakobtoft.hansen@sweco.dk.
Transforming Society Together
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com