Skip to content

Talentskolen:

Talentskole og sportscenter

Talentskolen:

Talentskole og sportscenter

Talentskolen er en moderne skole både udvendigt og indvendigt med fokus på arkitektur, men også på samarbejde, læring og kreativitet.

Talentskolen i Herning
Lokation
Herning
År
Realiseret i 2021
Bygherre
Herning Kommune
Samarbejdspartnere
ÅF | KPC
Areal
9.000 m²

Projektet er opført i forbindelse med det eksisterende Herning Sportscenter, der også er udvidet med en ny ankomstbygning og forplads. En central del af projektet er at forbinde det nye samlede sportscenter og talentskolen med den omkringliggende by.

Ankomsten til den nye hovedindgang sker via en stor, ny forplads, som er stedets nye omdrejningspunkt. På forpladsen har elever og fritidsbrugere glæde af forskellige aktivitetselementer, boldbaner og opholdsmuligheder, der hver især opfordrer til bevægelse, leg, fordybelse og læring. Visionen om at vende centerets ”ansigt” mod syd er understøttet af arkitekturen, hvor udformningen af både forpladsen og hovedindgangen har en naturlig dragende effekt, når man ankommer til sportscenteret.

Indgangen til Talentskolen
Fællesareal på Talentskolen

”En af de arkitektoniske udfordringer var at koble det nye sportscenter og talentskolen sammen med resten af byen. Det gjorde vi blandt andet ved at omdanne bygningernes nuværende bagside til en ny forside, hvor vi har arbejdet aktivt med ankomsten til sportscenteret, så det åbner sig op mod byen og aktivt inviterer brugerne indenfor.”

– Peter Kristiansen, Kreativ Chef Undervisning & Fritid

Vil du vide mere om vores projekter?

Send os dit spørgsmål og vi kontakter dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.