Skip to content

Tværfagligt uddannelsesmiljø i Herning

Tværfagligt uddannelsesmiljø i Herning

Sund+ er transformationen af en tidligere sygehusbygning til en moderne, praksisnær uddannelsescampus for 400 medicin-, sygeplejerske- og radiografstuderende.

Projektet er udviklet i samarbejde mellem Herning Kommune som bygherre og Aarhus Universitet (AU) og VIA som fremtidige brugere med fokus på at skabe et tværfagligt uddannelsesmiljø, der fremmer praksisnærhed og nytænkning i sundhedsvæsenet.

SUND+ åbner for de første elever i august 2026.

Fakta om projektet

Lokation
Herning
År
2024-2026
Bygherre
Herning Kommune
Vores rolle i projektet
Skitserende og projekterende arkitektrådgiver, brandrådgiver, byggeledelse
Areal
4.500 m2
Samarbejdspartnere
AFRY, Aarhus Universitet, VIA

Gennem en brugerbaseret skitseringsproces har vi faciliteret en værdi- og behovsafklaring og omsat de fælles værdier, idéer og visioner til tegninger og skitser, som AU og VIA har kvalificeret igennem hele processen.

Visionen har været at udvikle et tværfagligt uddannelsesmiljø, hvor studerende og undervisere kan afprøve og udvikle nye fagprofessionelle tilgange, som kan imødekomme behovet i fremtidens sundhedsvæsen.

AU og VIA har ønsket at nedbryde de traditionelle barrierer mellem fagene og skabe et fællesskab, som de studerende kan tage med sig videre ud i branchen.

Transformation med mening

Vi har ændret sygehusbygningens funktion, men bevarer og forstærker husets identitet som en praksisnær ramme for de sundhedsfaglige uddannelser.

Ved at renovere frem for at rive ned og bygge nyt udnytter vi de ressourcer og den energi, der allerede er forbrugt på byggeriet, og i Sund+ har vi bevaret alle tunge materialer, og dermed sparer vi miljøet for et nyt klimaaftryk.

Et hovedfokus ved omdannelsen af den tidligere onkologibygning til Sund+ har været at genbruge mest muligt af den eksisterende bygningsmasse og opdatere den til at imødekomme de nye funktioner.

En del sengestuer er bevaret til praksisnær undervisning og tidligere acceleratorrum bliver indrettet som simulatorrum for radiografstuderende.

Atriet som samlingssted

Atriet som samlingssted

Atriet og amfitrappen udgør studiemiljøets samlingssted. Atriet udvides, så der bliver synergi på tværs af etagerne, og den visuelle forbindelse mellem etagerne og de åbne studieområder binder huset og brugerne sammen.

I atriet sætter den store reolvæg stemningen omkring den fælles sundhedsvidenskabelige interesse for de studerende. Reolvæggen rummer bøger, studiemateriale og udstilling af studieprojekter og sundhedsvidenskabelige artefakter.

Facaden gives et løft arkitektonisk løft. De udvendige glasplader, som tidligere fungerede som afskærmning for sol og indkig, fjernes. Der tilføjes nye stålbånd og trælameller, som giver facaden et nyt udtryk, der signalerer en moderne uddannelsescampus.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Tina Lind

Tina Lind

Kreativ leder for Læring og Fritid, Arkitektur Vest