Skydebanen: Varierede boligkarréer til Vridsløse
Skydebanen: Varierede boligkarréer til Vridsløse
Projektet omfatter udviklingen af et nyt boligområde i Albertslund Kommune på grunden for det tidligere Vridsløselille Statsfængsel.
I Skydebanen har vi tegnet og projekteret seks boligkarréer med 757 lejligheder på ca. 61.700 m².
Karréerne består af sammensatte volumener, hvor vi har arbejdet med variationer og identitetsskabende elementer i arkitekturen, der alle trækker referencer fra fængslet.

Fakta om projektet
- Lokation
- Vridsløse, Albertslund Kommune
- År
- 2023-2028
- Bygherre
- A. Enggaard, PKA
- Vores rolle i projektet
- Skitserende og projekterende arkitektrådgiver. Ingeniørrådgiver med fagdiscipliner konstruktion, brandrådgivning, el, vvs, anlæg (kloak), IKT, dagslys, energi og indeklima simulering, LCA, DGNB, Arbejdsmiljø
- Areal
- 61.700 m²
Fra fængselsgrund til ny bydel
Albertslund Kommune ønsker at etablere en ny, attraktiv bydel på området, hvor Vridsløselille Statsfængsel tidligere lå, og Vridsløse udvikles med stor respekt for det gamle fængsels historie. Vridsløse skal være et attraktivt sted at bo med bæredygtige løsninger, fællesskab, bynatur og kultur.
På grunden er der planlagt at opføre nye boliger på et areal på 130.000 m². Bydelen skal fungere som et nyt urbant samlingspunkt med tætte boligstrukturer, lokale gader uden biltrafik, fælles pladser, grønne gårdrum og adgang til naturen.
Målet er at skabe et levende miljø, hvor forskellige boligtyper tiltrækker en bred målgruppe: børnefamilier, unge, studerende, seniorer og empty-nesters. Der skal skabes en fælles identitet for området, som tilgodeser beboernes forskellige behov og livsfaser.


Arkitektur med afsæt i områdets historie
Sweco og Sweco Architects er integrerede rådgivere som skitserende og projekterende arkitekter og ingeniører med alle fagdiscipliner for opførelse af boligkvarteret Skydebanen.
Skydebanen består af seks boligkarréer fordelt på 61.700 m². Karréerne består af blandet etagebyggeri i 4 til 6 etager. I alt etableres 757 lejligheder.
Arkitekturen tager udgangspunkt i sammensatte volumener, der skaber åbne karréer med lys, luft og passage. Området er placeret syd for fængslet mellem søen, et mobilitetshus og aktivitetskilen. Bygningernes form, farver og detaljer er alle udsprunget fra det eksisterende fængsels udtryk, som har ageret arkitektonisk katalysator for den nye bydel.
Gavlmotiver på karréerne i Skydebane-kvarteret bliver et markant arkitektonisk, identitetsskabende element med klare referencer til det tidligere statsfængsels historie og udvikling.
Hvordan kan vi hjælpe dig?

Anders Lyhne
Kreativ leder for Transformation og Erhverv / Arkitektur Vest

