UN17 Village

Når UN17 Village til sin tid står færdigt, vil det rejse sig som et nyt, betydningsfuldt vartegn for Ørestad, der samtidig markerer afslutningen på 25 års udvikling af det københavnske bykvarter.

Byggeriets samlede areal på 35.000 kvm består af fem vidt forskellige bygninger, der hver er målrettet forskellige beboere fra unge nyuddannede, over forskellige familietyper til seniorboliger, som tilsammen danner grundlag for et mangfoldigt og stærkt fællesskab og naboskab.

I alt vil der, når projektet står klar til indflytning i 2023/2024, bo godt 1.100 beboere fordelt på 535 boliger i UN17 Village.

UN17 Village skal DGNB-certificeres til niveau Guld/Platin, DGNB-hjerte og WELL.

Projektet er udviklet af NREP i samarbejde med Sweco Architects, Lendager Group, MOE og C.G. Jensen.

Menneskelig skala

UN17 Village tager udgangspunkt i den menneskelige skala, og derfor er visionen at nedskalere den traditionelle byblok til mindre pulserende kvarterer med indre gårdrum og passager.

Facaderne på de fem bygninger i UN17 Village er alle designet ud fra et koncept om diversitet, identitet og fællesskab. Hver især har de fem karrébebyggelser deres egen særprægede identitet, som helt konkret kommer til udtryk gennem forskellige farve-profiler og arkitektoniske udtryk.

Fælles for alle bygningerne er en horisontal facadedeling, der bringer en nyfortolkning af klassiske referencer i spil, som er genkendelige fra den historiske karrébebyggelse i København.

Uderum og biodiversitet

I UN17 Village trækkes landskabet ind mellem bygningerne og præger identiteten i gårdrummene.

Landskabet i gårdrummene bliver derfor skabt med ekstra stort fokus på at etablere et maksimeret vækstlag med strukturel diversitet (med forskelle i fugtighed og lysindstråling), som understøtter plante- og dyreliv, samt implementering af lokale plantearter og biotoper fra nærliggende ved Kalvebod Fælled.

Udover at bidrage positivt til områdets biofaktor vil de grønne byrum også bidrage til at forbedre de akustiske og mikroklimatiske forhold i byrummene, forsinke regnvandet, forbedre “varme-ø-effekten”, samt bidrage til stor rekreativ værdi i bebyggelsen.

De fem karreer i UN17 Village får hver en fællesfunktion i stueetagen, mens der på to af tagfladerne etableres væksthuse, som både bliver fælleshuse og mødesteder.

For at fremme bevægelse i hverdagen bliver der etableret et rekreativt stisystem, der forbinder bygninger, fællesfaciliteter og sociale mødesteder. Stisystemet breder sig ud både i gårdrummene samt på tagfladerne og bidrager til at nudge beboerne til at vælge en omvej frem for den hurtigste rute. Samtidig etableres der udendørs sports- og legefaciliteter i bebyggelsen, som er gratis og tilgængelige for alle.

Et katalog af løsninger

UN17 Village er et projekt med høje ambitioner for at skabe en bebyggelse, der adresserer alle FN’s 17 verdensmål. Der arbejdes med implementering af løsninger og tiltag, der skaber optimerede og tilgængelige boliger og udemiljøer.

Beboernes mentale og fysiske sundhed er tænkt ind i alle aspekter, og alle sundhedstiltag har tråde ind i hinanden for at sikre, at den sunde livsstil implementeres og kommer til at blomstre.

Bl.a. implementeres tiltag, som øger luftkvaliteten i boligerne. Det involverer bl.a. relativt højt luftskifte via mekanisk balanceret ventilation, pollenfiltre, højeffektive emhætter m.m. Der er også ekstra fokus på at undgå sundhedsskadelige stoffer i valg af materialer og elektriske komponenter.

Samtidig har mængden og kvaliteten af lys en stor indvirkning på vores sundhed og velvære. Derfor implementeres tiltag, som øger kvaliteten af både dagslys og kunstigt lys i boligerne. Det betyder eksempelvis, at mængden af dagslys i boligen optimeres gennem plandisponering, facadedesign og vinduesglas specifikationer.

Opsamling og genbrug af regnvand – og solceller på taget

Rent drikkevand er en værdifuld ressource, der skal bruges med omtanke. I UN17 Village benyttes tagflader og gårdarealer til opsamling af regnvand, som herefter kan genanvendes til vanding af grønne pryd- og opholdsrum og af væksthus og nyttehaver.

Til vanding af opholdsrum, hvor der ikke stilles krav til misfarvning af vandet eller mikrobakteriel vækst, anvendes vand opsamlet fra væksthuset, teknikrum og cykelskure.

Til vanding af væksthuset og nyttehaver i terræn anvendes opsamlet vand fra tagflader, som opbevares i tønder/tanke under terræn. Dette reducerer risikoen for bakterievækst, og vandet kan derfor anvendes til vanding af grøntsager, som spises råt.

Byggeriet er designet til at indsamle mere end 1 mio. liter regnvand om året til recirkulering og rekreativt brug.

Taget vil rumme 1.700 kvm solceller. Denne placeringsstrategi optimerer energiproduktionen ift. det tilgængelige tagareal, ligesom det forlænger energiproduktionen til formiddags- og eftermiddagstimer, hvor beboerne i højere grad er hjemme og kan aftage den producerede energi.