Ulaanbaatar
Projektledelse og byggetilsyn på vandforsyningsprojekt i Mongoliet
Rent vand til forbedret udvikling
MCC-programmet stiller op til 350 mio. USD til rådighed for at gøre noget ved en af de primære begrænsninger ved den økonomiske udvikling i Mongoliet, nemlig adgang til vand i produktive sektorer og fattige byområder.
I den forbindelse investerer MCC Mongolia Water Compact i tre projekter i Mongoliets hovedstad, Ulaanbaatar (1,3 mio. indbyggere), inklusive opførelsen af nye grundvandsbrønde, vandledninger og reservoirer, et vandrensningsanlæg og et anlæg til genbrug af spildevand. Desuden får projektet støtte i form af politiske reformer, kapacitetsopbygning og teknisk assistance til vandforsyningssystemer.
Sweco understøtter projektledelsen og byggetilsynet i de tre projekter. Vi er involveret i programplanlægning, kvalitetssikring, kontrol og administration. Vi yder teknisk hjælp under designgennemgangen og gennem vurdering af sociale virkninger og virkninger for ligestilling samt ledelsesplaner. Sweco er også involveret i gennemgangen af udbudsmateriale.
Vi vil desuden lede og føre tilsyn med anlæggelsen af infrastruktur i henhold til Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FIDIC) og gå forrest i overvågning af integrationen af sociale og kønsrelaterede aspekter i byggearbejdet.
- Lokation
- Ulaanbaatar, Mongoliet
- År
- Forventes realiseret i 2026
- Bygherre
- Tetra Tech Inc. – Millennium Challenge Corporation (MCC) og Millennium Challenge Account-Mongolia (MCA Mongolia)
- Ydelser
- Projektledelse og byggetilsyn
- Kontraktsum
- DKK 26.000.000 (4.062.000 USD)
- Finansiering/donor
- Tetra Tech Inc. – Millennium Challenge Corporation (MCC) og Millennium Challenge Account-Mongolia (MCA Mongolia)
- Verdensmål
- 1, 3, 5, 6, 9, 11 og 17
Målet er at begrænse vandmangel
MCC-programmet har til formål at afhjælpe vandmangel og imødekomme den forventede efterspørgsel på vand i Ulaanbaatar for indbyggere samt kommercielle og industrielle enheder.
Programmet vil således tage hånd om en af byens primære begrænsninger. Swecos ydelser bidrager til gennemførelsen af programmet, der vil give fattige områder, andre indbyggere og produktive sektorer adgang til en forbedret vandforsyning.