0 af 0 for ""

Togskinner gennem skov

Sverige

Ostlänken – Sveriges nye højhastighedsbane

Sweco designer del af Ostlänken – landets første højhastighedsbane

Hovedlinjen Stockholm-Malmö-Göteborg udvides med et helt nyt dobbeltspor til højhastighedstog.

Lokation
Norrköping | Sverige
Kunde
Trafikverket
År
2015 – 2025
Ydelser
Jernbaneteknik, byggeri, analyse og strategi for lokalsamfundet, vand og miljø, arkitektur, projektstyring, installation, IT til udvikling af lokalsamfundet.

Sweco er blevet udvalgt af Trafikverket til at designe en del af Ostlänken, som bliver Sveriges første højhastighedsjernbanestrækning, hvor hovedlinjen Stockholm-Malmö-Göteborg udvides med et helt nyt dobbeltspor til højhastighedstog. Opgaven indebærer, at Sweco skal planlægge og designe en 40 kilometer lang strækning i Östergötland blandt andet gennem det centrale Norrköping.

Et hurtigt og sikkert alternativ

Der er mange aspekter, der skal tages i betragtning i forbindelse med projektet ­– fx hvordan ruten skal tilpasses naturen på den mest miljøvenlige måde, hvordan støjbeskyttelsen skal se ud, og hvordan mennesker og dyr skal kunne passere sporet.

Når højhastighedstogene kommer ud på de nye spor, frigøres mere kapacitet på de gamle spor, så der bliver bedre plads til gods- og regionaltrafik. Højhastighedstoget bliver et hurtigt og sikkert alternativ, der gør hverdagen for pendlere langt nemmere.

Muliggør attraktive arbejdsmarkedsregioner

Jernbaneinvesteringerne udspringer blandt andet af de hurtigt voksende byer, og ambitionen er at skabe hurtig og pålidelig transport med henblik på at gøre arbejdsmarkedsregionerne mere attraktive.

Investeringerne åbner op for boligudvikling langs banerne, regionerne kan udvides og samfundet udvikles. I en visionsundersøgelse om fremtiden for jernbanerne i Sverige har Sweco skitseret de foranstaltninger, der skal træffes for at øge antallet af rejsende med 200% inden 2050.

Swecos arbejde begyndte i januar 2015 og forventes at vare indtil 2025. Det er planen, at togene skal begynde at køre på den nye strækning i 2035.

Vil du vide mere om vores projekter?

Send os dit spørgsmål og vi kontakter dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.