Odins Brygge facader

Odense

Odins Brygge

Under navnet Odins Brygge har vi opført et kombineret bolig- og erhvervsprojekt på havnen i Odense Kommune bestående af 82 private boliger til udlejning, fem erhvervslejemål og et parkeringshus med over 300 p-pladser.

Odins Brygge er nabo til Havnepladsen og Odense Havnebad, og med den korte afstand til bymidten er Odins Brygge til at skabe endnu mere byliv på Havnepladsen, der i forvejen leverer bademulighed og mange kulturelle tilbud til byens borgere. I stueetagen bidrager tre restauranter/cafeer positivt til Odenses mangfoldige midtbymiljø.

Lokation
Odense
Bygherre
Innovator
Ydelser
Arkitektrådgivning
Samarbejdspartnere
NJ Gruppen
Status
Realiseret i 2022

Odins Brygge er placeret på en enestående beliggenhed, og derfor har beboerne hver dag glæde af at bo tæt på vandet, ligesom alle boliger er udstyret med store vinduespartier, de fleste med egen altan, hvorfra beboerne kan nyde byens bedste udsigt over havnen. Penthouse-boligerne har adgang til en stor og hyggelig taghave.

Inspirationen til byggeriet stammer fra den tidligere anvendelse og betydning, som området har haft for byen. Vi mener det er vigtigt at et projekt som dette peger på sin fortid og fortæller områdets historie, for derved at indfange lidt af den identitet, der har kendetegnet området. Som det fremgår, er der tydelige referencer til havnebygninger og industriarkitektur. Hovedhuset fremstår sammensat af 5 selvstændige huse og afsluttes imod krydset ved Toldbodgade og Havnegade med et hvidt 10 etagers tårnhus med inspiration fra de stolte silobygninger, som tidligere har ligget på havnen i Odense

Steen Gissel, Markedschef i Sweco Architects.

Projektet er vigtigt, fordi det binder by og havn sammen og udfylder et tomrum, som i mange år lå ubenyttet og ventede på igen at spille sig ind og bidrage til bylivet og bymiljøet. Det kommende bolig- og erhvervsprojekt er placeret for enden af Thomas B. Thriges Gade i en bymæssig sammenhæng med helt nye muligheder.

Navnet på byggeriet kommer af, at bynavnet Odense stammer fra vikingetiden og oprindeligt betød Odins helligdom. Derudover er Odin sat sammen med Brygge, da det betyder skibsbro eller kajplads.

Odins Brygge facader
Uderum ved Odins Brygge

Vil du vide mere om vores projekter?

Send os dit spørgsmål og vi kontakter dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.