Søndervig
Nytænkende varmecentral for Lalandia
Ny varmecentral i det nye Lalandia
I det kommende Lalandia i Søndervig etablerer Ringkøbing-Skjern Forsyning en varmecentral, der skal ’tappe’ energi ud af drikkevandet, mens det løber igennem drikkevandsledningen fra Ringkøbing til Hvide Sande og Holmsland Klit.
Sweco er valgt som bygherrerådgiver for Ringkøbing-Skjern Forsyning i forbindelse med etableringen af den nye innovative varmecentral der ikke tidligere er set i den skala i Danmark.
- Lokation
- Søndervig
- År
- Igangværende, forventes realiseret i 2021
- Kunde
- Ringkøbing-Skjern Forsyning
- Ydelser
- Bygherrerådgivning
- Samarbejdspartner
- Aktive Energi Anlæg A/S (AEA)
- Arkitekt
- Bay Arch
- Visualisering
- Bay Arch
Koldt drikkevand bliver til varme
Planen for det nye Lalandia er at anvende det 7-9 grader kolde drikkevand i en varmepumpe til at opvarme vandet i det tropiske badeland, og samtidig sikre at gæsterne kan holde varmen i aktivitetscenteret i det i alt 10.000 kvm. store forlystelsescenter.
Ringkøbing-Skjern Forsyning er selv kommet på idéen til løsningen, mens Sweco står for at bestykke anlægget og foretage beregningerne forbundet med at realisere løsningen.
Udvinder 1,1 MW
Ved at køle drikkevandet ned til ca. 3 grader udvindes energi – op til 1,1 megawatt – som ved hjælp af en varmepumpe kan varme vandet op til de 65 grader, som Lalandia har behov for til at lave varme, varmt vand og holde temperaturen højt i badelandet.
Varmepumpen forventes at kunne dække størstedelen af varmebehovet i badelandet. I spidsbelastningsperioder kommer supplerende varme fra akkumuleringstanke og en gaskedel, der fyrer med naturgas.