Lykkebo Skole aula

Valby

Lykkebo Skole

Lykkebo Skole i Valby er en bevaringsværdig aulaskole opført i 1940 og er siden udvidet med to tilbygninger. Skolen er blevet helhedsrenoveret med særligt fokus på energioptimering, indeklima og modernisering af læringsmiljøet, så skolen i dag opfylder den moderne folkeskoles behov for fleksibilitet og multifunktionalitet.

Lokation
Valby
År
2017-2019
Areal
7.500 m²
Byggesum
129 mio. kr.
Bygherre
Københavns Kommune, ByK
Rolle
Arkitektrådgiver
Samarbejdspartnere
TRUST: Enemærke & Petersen | Sweco Architects | Nøhr & Sigsgaard | Norconsult | DOMINIA | Lytt Architecture | Kragh & Berglund
Lykkebo Skole gangareal
lykkebo skole idræt
Lykkebo Skole aula

Nyt læringsmiljø til fremtidens folkeskole

Skolen har gennemgået en omfattende forvandling, så den i dag fremstår næsten som ny. Gangarealer er designet med grupperumsfaciliteter, og klasse- og faglokaler er indrettet til nye læringsformer med fokus på fleksibilitet og multifunktionalitet.

Tidligere begrænsede skolens højtsiddende vinduer mod nord udsynet for eleverne og betød, at facaden fremstod lukket. Ved etablering af karnapper på facaderne mod nord, er der opnået udsyn for eleverne og ikke mindst ophold på gangarealerne. De nye karnapper giver samtidig skolen et mere imødekommende udtryk til lokaleområdet.

Idrættens Innovationslab, TRUST, Københavns Kommune, Virklund Sport og Lykkebo Skole har samarbejdet om at udvikle nye produkter og løsninger til øget bevægelse og idræt i skolen i et innovationsforløb på Lykkebo Skole.

Resultatet af den usædvanlige proces var blandt andet et bevægelseslandskab i skolens gamle pergola. Pergolaen gav mulighed for udendørs bevægelse – også på regnvejrsdage. Bevægelsesforløbet bliver trukket med ind gennem hovedbygningen så opfordringen til bevægelse også introduceres indenfor.

Lykkebo Skole siddemøbler
Lykkebo Skole udeareal snit

Åben skole

Skolen råder over et stort udeareal, bl.a. skolehaver og kunstgræsbane. Hele skolens udeareal er blevet omdannet til et omfattende LAR-projekt i samarbejde med HOFOR.

Det har været et stort ønske at skabe en åben skole, der fungerer som et mødested for lokalområdet om eftermiddagen, når skoletiden er forbi. Både med mulighed for at bruge indendørsfaciliteter som fx. idrætssal mv. I udviklingen af skolens udearealer har der været særligt fokus på at fastholde de eksisterende kvaliteter som et lokalt rekreativt område til gåture og uformel hverdagsaktivitet.

 

» Vi skød en innovationsproces ind i den traditionelle byggeproces. På den måde kunne vi åbne op og tænke helt ud af boksen. Resultatet viser, at det kunne lade sig gøre.

Christian Kierkegaard, Projektleder, Idrættens Innovationslab
Lykkebo Skole gangareal

Vil du vide mere om vores projekter?

Send os dit spørgsmål og vi kontakter dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.