0 af 0 for ""

Togskinner

Danmark

Elektrificerings-programmet

Elektrificeringsprogrammet opdaterer fremtidens togdrift

Danmarks jernbane er i gang med en historisk opgradering til elektrisk drift som en del af banens grønne omstilling. Elektrificeringsprogrammet baner vejen for fremtidens el-tog, der både øger driftssikkerheden og forbedrer forholdene for naboer og miljøet.

Lokation
Hele Danmark
År
2015 – 2027
Kunde
Electrification Programme Aarsleff I/S (en del af EPAS-konsortiet, der består af Per Aarsleff A/S, Siemens A/S og Siemens AG)
Ydelser
Rådgivning inden for geoteknik, afvanding, miljø, konstruktioner, fagtilsyn og myndighedsgodkendelser
Verdensmål
7, 9 og 11

Hurtigere, grønnere og mindre støjende

Elektrificeringsprogrammet udrulles over hele landet for at klargøre banen til at betjene fremtidens el-tog, der kører på strøm frem for diesel. Det betyder udledning af 87,3 % mindre CO2, mindre støj på stationer og langs strækningerne samt bedre miljø.

El-drevne tog er hurtigere til at komme op og ned i fart og kører mere stabilt, ligesom omkostningerne til drift og vedligeholdelse reduceres. Elektrificeringsprogrammet forbedrer derfor forholdene for passagerer såvel som naboer, dyr og natur langs strækningerne.

Togskinner
Transformerstation

Design af nye transformerstationer

Arbejdet omfatter 10 jernbanestrækninger (inkl. 1 option) og anlægsarbejder i forbindelse med nye tranformerstationer inkl. design af bygninger, fundamenter, kabeltracéer, jording mv. Der er designet 14 stationer indtil videre fordelt på nedenstående strækninger:

Esbjerg-Lunderskov: 3 stk.

København-Ringsted: 4 stk.

Køge N-Næstved: 2 stk.

Næstved-Holeby: 3 stk.

Sweco bidrager med ressourcer og kompetencer inden for konstruktioner, geoteknik, afvanding, miljø, fagtilsyn og myndighedsgodkendelser.

Nyt system designet efter danske banenormer

Projektet inkluderer alle dele af det nye kørestrømssystem, og Sweco har på baggrund af kørestrømsdesignet fra Siemens designet både horisontal og vertikal afskærmning ved broer i henhold til DS/EN 50122-1. Strømforsyningssystemet er designet i henhold til danske banenormer og krav.

Transformerstation
Vil du vide mere om vores projekter?
Send os dit spørgsmål og vi kontakter dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.