Baronessens Kvarter

Fredericia

Baronessens Kvarter 1-3

Vi var med på opgaven om opførsel af det gigantiske lager- og logistikbyggeri på Baronessens Kvarter 1-3 i Fredericia. Projektet er en del af Taulov Dry Port, som er placeret med en logistisk god beliggenhed i Fredericia Kommune med nem adgang til motorvejsnettet og andre trafikale knudepunkter.

Byggeriet var færdigt i foråret 2023 og blev udført i totalentreprise med totalentreprenør Nordstern.

Bygherre
ADP A/S
Arkitekt
CASA A/S
Entrepriseform
Delt rådgivning
Størrelse
2.600 m2
Udført
2019-2023
Ydelser
Geoteknik, Projektering af anlægsarbejde, bærende konstruktioner, el- og CTS- installationer og VVS-og Ventilationsinstallationer, Optisk, termisk, og atmosfærisk indeklima, Statiker certificering, Brandrådgivning, Arbejdsmiljøkoordinering og Fagtilsyn
Baronessens Kvarter 1-3
Baronessens Kvarter 1-3

Stort lager- og logistikbyggeri

Lager- og logistikbyggeriet er 600 meter langt, 100 meter bredt og 15 meter højt (indvendig frihøjde på 12,5 meter), antager ikke mindre end 60.000 m2. Det udføres som én stor lagerbygning, som igen inddeles i 12 mindre lagerhaller à 5000 m2 med hver 9 porte og tilhørende kontorfaciliteter på ca. 250 m2. Der er dermed optimale logistikfaciliteter i hver enkelt lagerhal. For øget funktionalitet for brugeren er der desuden installeret 115 hejseporte.

Den 600 m. lange bygning har på den ene side en ligeså lang svalegang konstrueret i stål.

Baronessens Kvarter 1-3
Baronessens Kvarter 1-3
Baronessens Kvarter 1-3

Brandrådgivning og certificeringer

På taget af bygningen er der installeret 45.000 m2 solceller, svarende til næsten syv fodboldbaner, som kan bidrage med strøm til 1300 parcelhuse og der er generelt taget flere hensyn til fremtidige bæredygtige løsninger.

Hos Sweco, det tidligere OJ Rådgivende Ingeniører, bidrog vi med alle ingeniørydelser og desuden varetog vores certificerede statikere KK3-certificeringerne af byggerierne mens vores kollegaer fra brandafdelingen arbejdede med de brandtekniske forhold og BKK3-certificeringerne. Grundet projektets størrelse blev der stillet store krav til koordinering, planlægning og samarbejde på tværs mellem alle involverede parter og det er en meget udfordrende og spændende opgave for vores kollegaer at tage del i.

Baronessens Kvarter 1-3