Bakkegårdene er et nyt, visionært byudviklingsprojekt i Holstebro, som vil skabe Danmarks første cirkulære bydel på privat initiativ, der energi- og ressourcemæssigt indgår 100% i sit eget kredsløb. Projektet rummer mere end 550 nye boliger og indarbejder desuden initiativer, som imødekommer en lang række af FN’s verdensmål.
550
nye boliger i eget energikredsløb
Beliggenhed
Holstebro
Status
Igangværende
Areal
450.000 m²
Bygherre
Holstebro Kommune
Samarbejdspartnere
Arkitektfirmaet Bo Christensen
I dag ligger området ved Holstebros gamle landbrugsskole hen som en bar mark. Et område med mindre end to kilometer til byens centrum og med et uforløst byudviklingspotentiale. Indenfor en årrække skal der ligge en ny bydel: Bakkegårdene – én af Danmarks første cirkulære boligområder.
”Med Bakkegårdene er ambitionen at bevise, at vi med gennemtænkt byplanlægning og designtekniske løsninger kan skabe et nyt, stort boligområde, der energi- og ressourcemæssigt kan indgå i sit eget kredsløb. Vi har arbejdet indgående med den cirkulære tankegang og FN’s verdensmål i projektet for at skabe en bydel, der på alle parametre er så fremtidssikret som muligt,” – Mette Geertsen, kreativ leder, Byplan.
Afsæt i FN’s verdensmål
Bakkegårdene vil indarbejde tiltag, der understøtter udvalgte verdensmål med fokus på tre hovedtemaer: Landskab, Ressourcer og Social bæredygtighed. I projektet styrkes områdets eksisterende natur med fokus på biodiversitet og livskvalitet for områdets beboere. Samtidig indtænkes småskala-fødevareproduktion som en ressource og socialt omdrejningspunkt. Hovedfokus er, at alle tiltag skal spille ind i den cirkulære tankegang og mål.
Holstebro Kommune arbejder indgående med at tiltrække nye tilflyttere og virksomheder. Derfor er en central del af visionen bag Bakkegårdene at bidrage til Holstebro Kommunes ønsker indenfor verdensmålene, erhverv og ikke mindst tilflytning ved at give nye befolkningsgrupper og virksomheder incitament til at flytte mod området.
»Ambitionen med Bakkegårdene er ikke at tiltrække – og derved flytte – borgere og virksomheder, der allerede bor i Holstebro, men i langt højere grad at tiltrække nye folk fra hele landet. Målet er at skabe en attraktiv bydel, som tilbyder noget andet, end det man kender byen for i dag. På den måde skal projektet være med til at udvikle hele kommunen«
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.Cookiepolitik
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig for det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller med det ene formål at udføre transmissionen af en kommunikation over et elektronisk kommunikationsnetværk.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistics
The technical storage or access that is used exclusively for statistical purposes.Den tekniske opbevaring eller adgang bruges udelukkende til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart, kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler til at sende annoncering eller for at spore brugeren på en hjemmeside eller på tværs af flere hjemmesider til lignende markedsføringsformål.