Skip to content

VVS-ingeniør

Ansøgningsfrist

2026-04-30

Jobtitel

VVS-ingeniør

Lokation

Kolding

Motiveres du af at være med til at skabe sunde og bæredygtige bygninger? Vi søger en ingeniør med fokus på VVS, ventilation, energi, indeklima og bæredygtighed til vores dygtige team i Kolding. Her får du mulighed for at være med på varierende projekter, hvor vi stræber mod at skabe attraktive og velfungerende bygninger.

Lige nu søger vi en VVS-ingeniør til at blive en del af vores team i divisionen Byggeri Vest, hvor vi skaber attraktive og velfungerende byggerier, der er sunde og trygge at bo og opholde sig i. Vi sikrer, at byggeriet er gennemtænkt i forhold til indeklima, dagslys, akustik, bæredygtighed, VVS, ventilation, brandforhold samt den efterfølgende bygningsdrift. Som førende inden for integreret rådgivning arbejder vi tæt sammen med vores arkitekter på både offentlige og private byggerier.

Du bliver en del af en afdeling, hvor vi bestræber os på at skabe de bedste rammer for vores fælles faglige og personlige udvikling. Vi lægger vægt på samarbejde, dialog og sparring, og vi værner om vores uformelle arbejdsform og tætte kollegaskab.

Ansvarsområder
Dine opgaver kommer til at spænde over store komplekse byggerier og mindre sager for såvel offentlige som private bygherrer. Vi har opgaver indenfor de fleste sektorer og både nybygning og renovering. Vores portefølje spænder således over boliger, skoler, hospitaler og øvrige institutioner. Du bliver involveret i alle faser af byggeriet – teknisk såvel som økonomisk – fra projektering, udførelse, tilsyn og opfølgning til aflevering af det færdige byggeri.

Som VVS-ingeniør kommer du til at arbejde med:

  • Projektering af VVS, ventilation og evt. kloak inden for nybyggeri og renoveringer.
  • Energi- og indeklimaopgaver.
  • LCA beregninger.
  • Agere fagprojektleder på større og mindre projekter og være garant for overholdelse af tid, økonomi og kvalitet med reference til projektlederen.
  • Være sparrings- og samarbejdspartner for kollegaer både lokalt og nationalt.
  • Bidrage til det faglige niveau i afdelingen.

Erfaren eller nyuddannet ingeniør med skarpe samarbejdsevner
Du har skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Du finder glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo og masser af skiftende arbejdsopgaver – men hvor vi værner om hinanden og om vores velfortjente fritid.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er uddannet diplom-, civilingeniør eller lignende og er enten nyuddannet eller har et par års erfaring i branchen.
  • Har gerne kendskab til projekteringsprocesser, og kender til indholdet i et VVS- og ventilationsprojekt.
  • Er i stand til at arbejde med projektering af tekniske installationer og er en god sparrings- og samarbejdspartner for dine kolleger med en positiv og konstruktiv tilgang til samarbejde.
  • Har mod på at udvide dit kompetencefelt til at omfatte energi, indeklima, dagslys, LCA, kloak og ledninger i jord.

Ansøgningsproces
Hos Sweco får du mulighed for at arbejde med spændende og udfordrende projekter, der skaber værdi for vores kunder og samfundet. Du bliver en del af et dygtigt team, hvor du får et betydeligt ansvar og du vil opleve et innovativt og støttende arbejdsmiljø med mulighed for løbende udvikling.

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Teamchef, Aleksander Hansen på mail: aleksanderfaxoe.hansen@sweco.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Transforming Society Together
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm.  www.swecogroup.com

 

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.